Højesteret godkendte udlevering til Moldova på baggrund af diplomatiske garantier om fængselsforhold

Sagen omhandler en udlændings udlevering til strafforfølgning i Moldova, hvor han er dømt for hooliganisme og forsætlig vold med døden til følge. Sagen har været behandlet i flere instanser, med modstridende afgørelser ved byretten og landsretten, før den endte i Højesteret.

Sagens Baggrund

Anholdelse og Varetægtsfængsling

Udlændingen indrejste i Danmark i september 2022. I december 2022 blev han antruffet af politiet, som opdagede, at han var internationalt efterlyst af Moldova. Han blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet ved Retten på Frederiksberg.

Udlændingens Forklaring

Under afhøring forklarede udlændingen, at han var blevet dømt til 14 års fængsel i Moldova for en forbrydelse, han ikke havde begået. Han hævdede, at retssystemet i Moldova var uretfærdigt, og at han frygtede for sit liv, hvis han blev udleveret, da den afdødes familie og politiet havde forbindelser til mafiaen. Han påstod, at han var blevet chikaneret under husarrest og ikke ville overleve at blive sendt tilbage.

Moldovas Udleveringsanmodning

De moldoviske myndigheder anmodede om udlevering af udlændingen til strafforfølgning. Anklageskriftet af 22. januar 2021 viste, at han var tiltalt for hooliganisme og forsætlig vold med døden til følge, efter at have tildelt to personer slag i ansigtet, hvoraf den ene senere afgik ved døden. Han var idømt 14 års fængsel i henhold til den moldoviske straffelovs artikel 151, stk. 4.

Rigsadvokatens Forespørgsel og Moldovas Garantier

Rigsadvokaten anmodede de moldoviske myndigheder om oplysninger om varetægtsfængslings- og afsoningsforholdene. Moldova svarede med en garanti fra Justitsministeriet og "The National Administration of Penitentiaries", der beskrev, at udlændingen ville få mindst 4 m2 personligt rum i fængsel nr. 13 i Chișinău og senere i fængsel nr. 3 i Leova. Garantierne omfattede adgang til lys, ventilation, varme, sanitet, lægehjælp, udendørs aktiviteter og beskyttelse mod vold fra medindsatte.

Udlændingens Indsigelser

Udlændingen fastholdt, at fængselsforholdene i Moldova var kritisable og værre end beskrevet. Han mente, at de gode celler var forbeholdt privilegerede, og at han ikke ville få en retfærdig rettergang i Moldova. Han henviste til, at hans moldoviske forsvarsadvokat var blevet forhindret i at deltage fuldt ud i appelprocessen.

Byrettens Afgørelse

Retten på Frederiksberg afgjorde den 20. september 2023, at udlændingen ikke skulle udleveres. Byretten fandt, at der var en reel risiko for, at han ville blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i strid med Udleveringsloven § 6, stk. 2 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Byretten lagde vægt på rapporter fra Amnesty International, U.S. Department of State og CPT, som dokumenterede vedvarende problemer med overbelægning, dårlige sanitære forhold, vold og mangel på beskyttelse i moldoviske fængsler. Byretten fandt de moldoviske garantier utilstrækkelige.

Landsrettens Afgørelse

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. Den 6. november 2023 omgjorde landsretten byrettens kendelse og bestemte, at udlændingen skulle udleveres. Landsretten fandt, at de moldoviske myndigheders oplysninger om fængselsforholdene måtte lægges til grund. Landsretten vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at udlændingen ville blive udsat for en åbenbar tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang, selvom der var problemer med korruption og selektiv retfærdighed i Moldova. Landsretten henviste til, at den moldoviske tiltale for vold med døden til følge ville være omfattet af Straffeloven § 244, stk. 1 efter dansk ret, og at kravet om dobbelt strafbarhed var opfyldt.

Højesterets Vurdering

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om udlevering af udlændingen til strafforfølgning i Moldova. Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at udlændingen ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 4, jf. artikel 19, stk. 2.

Retten lagde vægt på, at de moldoviske myndigheders erklæringer om fængselsforholdene, som konkret kan forventes for udlændingen, var troværdige. Der var således ikke grundlag for at nægte udlevering i medfør af Udleveringsloven § 6, stk. 2.

Afgørelse

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret, jf. Udleveringsloven § 34, stk. 2.