Alm. Brand Forsikring A/S – Afvisning af dækning for færdselsuheld
Dato
17. marts 2008
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Klager medhold
Firma navn
Alm. Brand
Dokument
Lovreferencer
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Alm. Brand Forsikring A/S, der har afvist at yde dækning for et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren kom til skade i et færdselsuheld den 2. juni 2006.
Sagens omstændigheder
- Klageren var på vej hjem fra sin første nattevagt som mekaniker, da uheldet skete.
- Ifølge politirapporten kørte klageren langsomt over i den modsatte vejbane og kolliderede med en modpart.
- Klageren har ingen erindring om selve uheldet.
- Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren enten var faldet i søvn eller havde fået et ildebefindende.
- Klageren bestrider, at han skulle være faldet i søvn og henviser til, at han ifølge forsikringsbetingelserne er dækket, hvis ulykken skyldes et ildebefindende, der ikke skyldes sygdom.
Parternes argumenter
- Alm. Brand Forsikring A/S: Selskabet fastholder, at klageren enten er faldet i søvn eller har fået et ildebefindende, hvilket ikke dækkes af forsikringen. De henviser til journaloplysninger, hvor klageren angiveligt har oplyst, at han muligvis er faldet i søvn.
- Klageren: Klageren afviser at have udtalt sig om, hvad der skete inden ulykken, da han ikke husker hændelsen. Han mener, at selskabet burde dække ulykken, hvis den skyldes et ildebefindende, som ikke skyldes sygdom.
Ankenævnet bestemte, at Alm. Brand Forsikring A/S skulle anerkende, at klageren den 2/6 2006 havde været udsat for et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Selskabet skulle derfor genoptage sagsbehandlingen med henblik på at opgøre skaden og udbetale den erstatning, der tilkom klageren, med renter efter Forsikringsaftalelovens § 24.
Begrundelse
Nævnet begrundede afgørelsen med, at hændelsen objektivt set var et ulykkestilfælde og derfor som udgangspunkt dækningsberettigende. Det var selskabets bevisbyrde at godtgøre, at hændelsen ikke gav ret til forsikringsdækning, enten fordi klageren var faldet i søvn, eller fordi klageren havde fået et ildebefindende, der skyldtes sygdom. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde.
Lignende afgørelser