Krav om arbejdstilladelse for besætning på udenlandsk kranskib ved arbejde på dansk kontinentalsokkel var berettiget

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt tredjelandsstatsborgere, der arbejder på det udenlandsk registrerede kranskib "Skib" i Danmarks eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, er omfattet af krav om dansk arbejdstilladelse. Sagsøger, Heerema Marine Contractors Nederland SE (Heerema), bestrider myndighedernes krav og påstår erstatning for tabte ansøgnings- og lønudgifter.

Sagens Baggrund

Heerema ejer "Skib", et Panama-registreret kranskib, der udførte kranløft i forbindelse med genopbygningen af "Område", Danmarks største naturgasfelt i Nordsøen. Arbejdet fandt sted i fem kampagner fra 2020 til 2022. "Skib" sejlede til og fra "Område" for at udføre løft og forlod dansk kontinentalsokkel mellem kampagnerne for at udføre arbejde i andre lande. Besætningen bestod primært af tredjelandsstatsborgere.

Myndighedernes Vejledning og Afgørelser

Forud for den første kampagne anmodede Heerema Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om at afklare, hvorvidt sømænd, der bevægede sig fra skibet til platformen, var forpligtet til at søge arbejdstilladelse. SIRI og Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) fastholdt i flere vejledende udtalelser og afgørelser, at der var krav om arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere ombord på "Skib", da skibet ikke var i international trafik, men stoppede op og udførte arbejde på dansk kontinentalsokkel, og dermed blev anset for en del af "anlægget" i "Område".

Myndighederne henviste til Udlændingeloven § 13, stk. 1 og Udlændingebekendtgørelsens § 23, som fastsætter krav om arbejdstilladelse for udlændinge, der tager lønnet eller ulønnet beskæftigelse i Danmark, herunder på søterritoriet og kontinentalsoklen. De afviste, at "montørreglen" (Udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 6) eller "havneanløbsreglen" (Udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4) var relevante, da arbejdet blev anset for almindeligt byggearbejde og skibet ikke var i international trafik.

Heeremas Påstande

Heerema nedlagde fire påstande:

• Påstand 1 (Principalt, Subsidiært, Mere Subsidiært): Myndighederne tilpligtes at anerkende, at der ikke kræves arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere på "Skib" i forbindelse med arbejde på dansk søterritorium og kontinentalsokkel, subsidiært kun på kontinentalsokkel, mere subsidiært kun for "Projekt"-relateret arbejde på kontinentalsokkel.
• Påstand 2 og 3: Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændinge- og Integrationsministeriet tilpligtes at anerkende, at deres vejledende udtalelser og afgørelser om krav om arbejdstilladelse var uden hjemmel.
• Påstand 4 (Erstatning): Myndighederne tilpligtes solidarisk, alternativt hver for sig, at betale erstatning for tab i form af ansøgningsudgifter og øgede løn- og skatteudgifter, som følge af de uhjemlede krav. Det principale erstatningskrav var på DKK 10.801.090,13, USD 1.601.530,98, SGD 1.840,67 og MYR 45.217,01. Det subsidiære erstatningskrav var på DKK 4.993.135,05, USD 1.230.585,64, SGD 83,67 og MYR 18.935,56.

Heerema argumenterede, at lovforarbejderne til Udlændingeloven § 13 og Udlændingebekendtgørelsen § 23 eksplicit undtager udenlandske skibe, der ikke kan karakteriseres som "anlæg" under Kontinentalsokkelloven § 3, fra krav om arbejdstilladelse. De fremhævede, at "Skib" ikke er et "anlæg" i lovens forstand, og at Danmarks jurisdiktion over kontinentalsoklen er begrænset til "anlæg" og sikkerhedszoner, ikke skibe i almindelig trafik. Heerema påpegede også, at myndighedernes fortolkning var en nyanlagt praksis, da der tidligere ikke var udstedt arbejdstilladelser for lignende offshoreprojekter.

Myndighedernes Indsigelser

Myndighederne nedlagde påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse. De gjorde gældende, at Heeremas påstande 1-3 reelt var anbringender til støtte for påstand 4 og derfor skulle afvises. De anerkendte dog behovet for at få prøvet tvisten ved et anerkendelsessøgsmål, men ikke i den generelle form, som Heerema havde formuleret. De fastholdt, at arbejdstilladelse var påkrævet for arbejde på "Område", da "Skib" blev en del af "anlægget" i den danske kontinentalsokkel, og at dette var i overensstemmelse med Udlændingeloven § 13, stk. 3 og Udlændingebekendtgørelsens § 23. De bestred også erstatningskravet med henvisning til, at myndighederne ikke havde handlet ansvarspådragende, da der var tale om en "undskyldelig retsvildfarelse" i et vanskeligt retsspørgsmål, og at Heerema ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at undlade at påklage afgørelserne til Udlændingenævnet (Udlændingeloven § 46, stk. 1).

Heerema Marine Contractors Nederland SE's principale og subsidiære påstand 1, påstand 2 og påstand 3 afvises. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes for Heerema Marine Contractors Nederland SE's mere subsidiære påstand 1 og påstand 4. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.