Sag om afslag på humanitær opholdstilladelse og udsendelsesforanstaltninger

Denne sag omhandler en kosovarisk asylansøgers (sagsøgeren) udfordring af en række afgørelser truffet af Udlændingeservice (tidl. Udlændingestyrelsen), Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (ministeriet). Sagsøgeren, en etnisk roma, indrejste i Danmark i 2001 og fik afslag på asyl i 2002, hvorefter han blev pålagt at udrejse.

Sagens Baggrund og Forløb

Afslag på Asyl

Flygtningenævnet afslog sagsøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark den 10. oktober 2002 i medfør af Udlændingeloven § 7. Afslaget var begrundet i, at de af sagsøgeren anførte forhold, herunder overfald fra UCK og chikane fra albanere og serbere, blev anset for enkeltstående hændelser i en krigslignende situation, og at forholdene for etniske minoriteter i Kosovo var forbedrede. Sagsøgeren blev pålagt at udrejse straks.

Ophold i Center Sandholm og Inddragelse af Kontante Ydelser (Påstand 1)

Efter afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse nægtede sagsøgeren at udrejse frivilligt. Den 7. marts 2003 besluttede Udlændingestyrelsen, at sagsøgeren skulle tage ophold i Center Sandholm, jf. Udlændingeloven § 42 a, stk. 7, 1. pkt.. Den 19. marts 2004 inddrog Udlændingestyrelsen sagsøgerens kontante ydelser i medfør af Udlændingeloven § 42 a, stk. 10, nr. 2, da han ikke medvirkede til udsendelse. Disse afgørelser blev ikke påklaget til ministeriet.

Meldepligt (Påstand 2)

Rigspolitiet pålagde den 15. oktober 2004 sagsøgeren at melde sig hos politiet to gange ugentligt, jf. Udlændingeloven § 34, stk. 2. Dette skete for at sikre sagsøgerens tilstedeværelse og medvirken til sagens behandling eller udrejsen, da han fortsat nægtede at medvirke til udsendelse. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Ansøgning om Humanitær Opholdstilladelse (Påstand 3)

Ministeriet afslog den 24. januar 2003 sagsøgerens ansøgning om opholdstilladelse af humanitære årsager i henhold til Udlændingeloven § 9 b, stk. 1. Ministeriet vurderede, at sagsøgerens helbredsforhold (høretab, angst, medicin) ikke var af en så alvorlig karakter, at de kunne begrunde en humanitær opholdstilladelse. Gentagne anmodninger om genoptagelse af sagen blev afslået, senest den 27. februar 2006, da ministeriet ikke fandt nye væsentlige oplysninger.

Ansøgning om Opholdstilladelse som Udsendelseshindret (Påstand 4)

Udlændingestyrelsen afslog den 22. november 2004 sagsøgerens ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 2, nr. 4. Ministeriet stadfæstede afgørelsen den 25. maj 2005, idet de lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde medvirket til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder. Ministeriet fastholdt, at selvom FN's overgangsadministration i Kosovo (UNMIK) afviste tvangsudsendelse af etniske romaer, fritog dette ikke sagsøgeren fra pligten til at udrejse frivilligt.

Lægeundersøgelse (Påstand 5)

Den 22. januar 2003 blev der afholdt et møde i Pristina mellem danske myndigheder og UNMIK/UNHCR om frivillige helbredsundersøgelser af kosovarer. Ministeriet tilbød sagsøgeren en frivillig helbredsundersøgelse den 21. august 2003, men sagsøgeren accepterede ikke tilbuddet inden for den fastsatte frist på 10 dage. Ministeriet afslog efterfølgende at gennemføre undersøgelsen og ophørte med at tilbyde sådanne undersøgelser til afviste kosovarer, da ordningen ikke længere tjente sit oprindelige formål.

Opsættende Virkning og Notatpligt (Påstande 6, 7 og 8)

Sagsøgeren anmodede om, at sagsanlægget skulle tillægges opsættende virkning over for udrejsepålægget. Landsretten afsagde den 29. marts 2005 kendelse, hvorved begæringen ikke blev taget til følge.

Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at de sagsøgte havde pligt til at udfærdige notater om mødet i Pristina den 22. januar 2003 i henhold til Offentlighedsloven § 6, og at de bevidst havde sløret information. Justitsministeriet havde tidligere afgjort den 22. december 2003, at vicerigspolitichefens notater fra mødet var til internt brug og ikke omfattet af aktindsigt, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1, nr. 1.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten frifandt de sagsøgte (Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration) for sagsøgerens påstande 1-5 og afviste påstande 6-8.

Ophold i Center Sandholm, Inddragelse af Ydelser og Meldepligt (Påstande 1 og 2)

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren ikke var udrejst af Danmark, og at tvangsmæssig udsendelse for tiden ikke var mulig. Sagsøgeren havde ikke opfyldt sin pligt til at medvirke til udrejsen, jf. Udlændingeloven § 40, stk. 3, 1. pkt..

• Indkvartering i Center Sandholm: Landsretten fandt hjemmel for Udlændingestyrelsens beslutning af 7. marts 2003 om indkvartering i Center Sandholm i Udlændingeloven § 42 a, stk. 7, 1. pkt.. Formålet med bestemmelsen var at fremme frivillig hjemrejse.
• Inddragelse af kontante ydelser: Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. marts 2004 om inddragelse af kontante ydelser, så sagsøgeren alene modtog kost, logi og nødvendige sundhedsydelser, blev fundet berettiget i henhold til Udlændingeloven § 42 a, stk. 10, nr. 2. Der forelå ikke særlige sundhedsmæssige grunde, der talte imod dette.
• Meldepligt: Rigspolitiets pålæg af 15. oktober 2004 om meldepligt to gange ugentligt blev anset for hensigtsmæssigt for at sikre sagsøgerens tilstedeværelse og medvirken til udrejsen, med hjemmel i Udlændingeloven § 34, stk. 2, nr. 5.

Landsretten fandt intet grundlag for at tilsidesætte de sagsøgtes afgørelser som usaglige.

Humanitær Opholdstilladelse (Påstand 3)

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets skøn om afslag på humanitær opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 b, stk. 1. Bestemmelsen giver en meget begrænset adgang, og sagsøgerens lægelige oplysninger opfyldte ikke betingelserne. UNMIK's manglende medvirken til tvangsudsendelse af romaer ændrede ikke dette.

Opholdstilladelse som Udsendelseshindret (Påstand 4)

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren ikke havde medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 2 var derfor ikke opfyldt. UNMIK's holdning til tvangsudsendelse af romaer førte ikke til et andet resultat.

Lægeundersøgelse (Påstand 5)

Landsretten fandt, at ministeriet havde tilbudt sagsøgeren en frivillig lægeundersøgelse, men sagsøgeren havde ikke accepteret tilbuddet inden for den fastsatte frist. Der var derfor intet forvaltningsretligt eller aftaleretligt grundlag for at pålægge ministeriet at tilbyde en lægeundersøgelse efterfølgende.

Opsættende Virkning og Notatpligt (Påstande 6, 7 og 8)

• Opsættende virkning: Landsretten havde allerede afsagt kendelse den 29. marts 2005, hvor sagsøgerens begæring om opsættende virkning blev afvist. Sagsøgeren havde ikke retlig interesse i en fornyet prøvelse af denne påstand.
• Notatpligt: Landsretten fandt intet grundlag for at antage, at de sagsøgte ikke havde opfyldt deres pligt til at udfærdige notater vedrørende modtagne faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen i sagsøgerens sag, jf. Offentlighedsloven § 6. Påstandene blev afvist som uegnede til påkendelse, da en dom ikke ville fastslå en retsstilstand af betydning for sagsøgerens sag eller kunne fuldbyrdes.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren blev idømt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte inden 14 dage.