Dom om gyldigheden af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende byggetilladelse til stormagasin i Field's

Denne sag omhandler gyldigheden af Planklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014, som fastslog, at Københavns Kommunes byggetilladelse til et stormagasin i butikscentret Field's ikke var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325. Sagen blev anlagt af Field's A/S mod Planklagenævnet, med DSK, De Samvirkende Købmænd, som biintervenient til støtte for Planklagenævnet.

Sagens Baggrund

Københavns Kommune meddelte den 3. maj 2013 byggetilladelse til et stormagasin i Field's. Denne tilladelse blev påklaget af DSK til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet). Den 16. juni 2014 traf nævnet enstemmig afgørelse om, at byggetilladelsen ikke var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325 om ”Ørestad City Center”, og hjemviste sagen til fornyet behandling i Københavns Kommune som tilsynsmyndighed efter Planloven.

Sagen er en fortsættelse af et tidligere forløb, hvor Østre Landsret den 17. januar 2011 ophævede en tidligere byggetilladelse fra 2003 som ugyldig. Landsretten fastslog dengang fem kriterier for, hvornår der er tale om et stormagasin, og fandt, at det daværende projekt ikke opfyldte disse kriterier.

Parternes Påstande

Field's A/S nedlagde principalt påstand om, at Planklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 er ugyldig. Subsidiært påstod Field's A/S, at Planklagenævnet skulle anerkende at være erstatningsansvarlig for tab, hvis afgørelsen opretholdes som gyldig.

Planklagenævnet påstod frifindelse for den principale påstand og afvisning, subsidiært frifindelse, for den subsidiære påstand.

DSK, De Samvirkende Købmænd, biintervenierede til støtte for Planklagenævnet og gjorde gældende, at byggetilladelsen fortsat ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, og at Planklagenævnets afgørelse er lovlig og gyldig. DSK fastholdt sin retlige interesse i sagen i henhold til Planloven § 59, stk. 1 og Planloven § 59, stk. 2.

De Fem Kriterier for Stormagasin

De fem kriterier, som Østre Landsret tidligere havde fastslået som planlægningsmæssigt relevante for et stormagasin, er:

• Der skal foreligge én større butik.
• Den overvejende andel skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf.
• Der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken.
• Butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed.
• Butikken kan åbnes og lukkes som en enhed.

Skønserklæringer

Under sagen blev der afgivet flere skønserklæringer. Skønsmand 1 og 2 vurderede, at brandtekniske forhold ikke hindrer etablering af et stormagasin, og at de fem kriterier ikke påvirker trafikale og miljømæssige konsekvenser. Skønsmand 3 konkluderede, at Field's Stormagasin ikke er et stormagasin i traditionel forstand, og at de fem kriterier ikke er tilstrækkelige til at definere et stormagasin.

EU-retlige Spørgsmål

Field's A/S anmodede om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen for at afklare, om de fem kriterier er forenelige med TEUF artikel 49 (etableringsfrihed), Servicedirektiv 2006/123/EF artikel 14 og 15 (forbudte krav og kvantitative/territoriale begrænsninger) og Chartret om grundlæggende rettigheder artikel 17 (ejendomsret).

Planklagenævnet frifindes

Københavns Byret har afgjort, at Planklagenævnet frifindes i sagen anlagt af Field's A/S. Dette betyder, at Planklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014, som fastslog, at Københavns Kommunes byggetilladelse til Field's stormagasin ikke var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 325, opretholdes som gyldig.

Begrundelse for den principale påstand

Retten lagde til grund, at de fem kriterier for et stormagasin, som Østre Landsret tidligere havde fastslået, er saglige og planlægningsmæssigt relevante. Disse kriterier er:

• Én større butik.
• Overvejende andel udvalgsvarer og et bredt sortiment.
• En sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken.
• Butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed.
• Butikken kan åbnes og lukkes som en enhed.

Retten fandt, at de ændringer, som Field's A/S havde planlagt (nye indgange, sorte friser, logoer, gulvmarkeringer), ikke medfører, at der etableres et stormagasin i lokalplanens forstand. De butikker, der skulle udgøre stormagasinet (Samsøe Samsøe, Toys R Us, Bilka, Magasin og en del af H&M), blev anset for at være selvstændige enheder med eget særpræg, funktionelt og fysisk adskilte. Retten afviste, at brandtekniske forhold hindrer etablering af et stormagasin som én sammenhængende butik. Retten konkluderede, at det nye projekt i realiteten er identisk med det projekt, som Østre Landsret underkendte i 2011.

EU-retlige regler og præjudiciel forelæggelse

Retten afviste Field's A/S's anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Retten fandt, at der ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af de relevante EU-retlige regler. Retten lagde til grund, at Planklagenævnet ikke havde taget forbudte økonomiske hensyn eller diskrimineret Field's A/S. Kriterierne blev anset for nødvendige og proportionale for at opnå planlovens mål.

Retten fastslog, at TEUF artikel 49 ikke finder selvstændig anvendelse, da området er harmoniseret af Servicedirektivet. Endvidere fandt retten, at Field's A/S ikke havde en berettiget forventning om gyldigheden af den påklagede byggetilladelse, og Planklagenævnets afgørelse udgør derfor ikke et indgreb i Field's ejendomsret under Chartret om grundlæggende rettigheder artikel 17.

Subsidiær påstand om erstatningsansvar

Planklagenævnet frifindes også for den subsidiære påstand om erstatningsansvar. Retten fandt, at Field's A/S's mulige erstatningskrav var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3. Forældelsesfristen på 3 år begyndte at løbe senest i marts 2011, da Field's A/S blev bekendt med Østre Landsrets dom, der kendte den tidligere byggetilladelse ugyldig. Den subsidiære påstand blev først nedlagt i juni 2015, hvilket var efter fristens udløb. Retten fandt ikke, at forældelsesfristen var afbrudt i medfør af Forældelsesloven § 21, stk. 2 eller Forældelsesloven § 22, stk. 2.

Sagsomkostninger

Field's A/S skal betale sagsomkostninger til Planklagenævnet og DSK, De Samvirkende Købmænd:

Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.