Ærekrænkelse og markedsføringslov - Danseskoleleder straffes for nedsættende udtalelser til Ekstra Bladet

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Part 1 og Part 2 (appellanter) havde anket en dom fra Retten i Sønderborg, der frifandt Part A (indstævnte). Sagen drejede sig om ærekrænkende udtalelser og overtrædelse af markedsføringsloven i en artikel i Ekstra Bladet den 27. maj 2007.

Sagens Baggrund

Sagen udspringer af en strid mellem Part A, der driver en danseskole, og Part 1 og Part 2, der havde tilknytning til en konkurrerende danseskole. Striden kulminerede i en artikel i Ekstra Bladet, hvor der blev fremsat en række udtalelser fra Part 2 om Part A, og hvor Part A angiveligt skulle have udtalt sig nedsættende om Part 1 og Part 2.

Påstande

Appellanternes Påstande (Part 1 & Part 2 mod Part A)

• Påstand 1: Part A idømmes straf for overtrædelse af Straffeloven § 267 ved at have krænket Part 1 og Part 2's ære med fornærmelige ord, herunder udtalelsen "Jeg har ikke ord for sådan nogle psykopater".
• Påstand 2: Part A tilpligtes at udrede en sum til dækning af omkostninger ved kundgørelse af domsslutningen i en eller flere tidender.
• Påstand 3: Part A tilpligtes i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26 at betale en godtgørelse for tort på 10.000 kr. til hver af Part 1 og Part 2, subsidiært et mindre beløb.

Over for disse påstande nedlagde Part A påstand om stadfæstelse af byrettens frifindende dom.

Indstævntes Påstande (Part A mod Part 2)

• Påstand 1 (Principalt): Part 2 straffes for overtrædelse af Straffeloven § 267 ved i Ekstra Bladet den 27. maj 2007 at have krænket Part A's ære ved fornærmelige ord og fremsætte sigtelser, der er egnede til at nedsætte Part A i medborgernes agtelse. Dette omfatter udtalelser som, at Part A "udnytter folk, blandt andet tilbød hun Part 1 en kontrakt, hvor han skulle arbejde 52 timer om ugen for 17.000 kr. om måneden", samt at "Hun har set sig ond på os og prøver med alle midler at få stoppet danseskolen. Hun har blandt andet forsøgt at overtage mit lejemål ved at tilbyde ejeren 5.000 kr. mere i leje om måneden".
• Påstand 1 (Subsidiært): Part 2 straffes for overtrædelse af Straffeloven § 267 ved at have fremsat en eller flere af de i den principale påstand anførte udtalelser og sigtelser.
• Påstand 2: Part 2 tilpligtes i medfør af Straffeloven § 273, stk. 2, at udrede en sum til dækning af omkostningerne ved kundgørelse af domsslutningen i en eller flere offentlige tidender.
• Påstand 3: Part 2 tilpligtes i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26 at betale Part A en godtgørelse for tort på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb.
• Påstand 4 (Principalt): Part 2 tilpligtes at anerkende at have overtrådt Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 3 ved de nævnte udtalelser i Ekstra Bladet, samt at idømmes en bøde i medfør af Markedsføringsloven § 30 for overtrædelse af Markedsføringsloven § 3.
• Påstand 4 (Subsidiært): Part 2 tilpligtes at anerkende at have overtrådt Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 3 ved en eller flere af de i den principale påstand anførte udtalelser, samt at idømmes en bøde i medfør af Markedsføringsloven § 30 for overtrædelse af Markedsføringsloven § 3.

Over for Part A's påstande nedlagde Part 2 påstand om stadfæstelse af byrettens dom.

Hjemvisningspåstand

Part A havde under sagens behandling ved byretten nedlagt sine påstande over for Part 1. Part 1 nedlagde for landsretten påstand om, at sagen for så vidt angår ham hjemvises til byretten med henblik på domsafsigelse. Part A påstod denne hjemvisningspåstand afvist.

Forklaringer

Part 2's Forklaring

Part 2 forklarede, at han forud for avisartiklen havde bedt Part A om at stoppe den negative omtale af ham. Han følte sit privatliv udstillet og var påvirket af den negative omtale i Sønderjylland. Han ønskede ikke at blive kaldt "psykopat" og mistænkte Part A for at stå bag en henvendelse fra en ejendomsmægler angående udleje af lokalerne til en anden danseskole. Han bekræftede at have udtalt det, der stod i Ekstra Bladet.

Part 1's Forklaring

Part 1 forklarede, at han også før den 27. maj 2007 mærkede den negative omtale. Part A havde blandt andet på et af sine danseskolehold for ægtepar udtalt, at Part 1 og Part 2 var på stoffer, og at dette var blevet skrevet om i lokale aviser. Han startede på Part A's danseskole i 1994 og havde et tæt forhold til hende. Han afslog et løntilbud på 17.000 kr. om måneden, da der aldrig blev indgået en kontrakt. Han havde ikke samtykket i, at sagen mod ham blev hævet.

Part A's Forklaring

Part A forklarede, at Part 1 startede hos hende som ca. 7-årig. Hun havde ikke spredt de rygter, som Part 2 omtalte. Hun følte sig selv sværtet til i Ekstra Bladet og havde ingen grund til at tale nedladende om Part 1 og Part 2. Hun havde tilbudt Part 1 en månedsløn, som han afslog. Hun havde ikke foretaget sig noget vedrørende andres lejemål og havde ingen interesse heri. Hun havde ikke sagt det, hun var citeret for i Ekstra Bladet, og avisen forelagde hende ikke artiklen til godkendelse. Hun blev ringet op af journalisten, der fortalte om beskyldninger om slavelignende forhold. Hun blev ked af det og udtalte sig, selvom hun burde have sagt "ingen kommentarer".

Journalistens Forklaring

Journalisten, Vidne 1, forklarede, at hun ikke kunne huske, hvor lang tid hendes samtale med Part A varede. Hun havde talt med Part 2, og ordet "psykopat" kom tidligt i samtalen. Hun bruger ellers aldrig ordet. Hun spurgte ikke Part A, om hun måtte citere hende, da det som udgangspunkt er til citat, når man taler med en journalist. Hun skulle måske have sendt artiklen til Part A, men ikke til godkendelse. Part 2 var den kendte, og han var sur og irriteret, da hun ringede.

Anbringender

Appellanternes Anbringender

Parterne gentog deres anbringender fra byretten. Part A gjorde gældende, at udtalelserne var sigtelser. Part 1 anførte til støtte for sin hjemvisningspåstand, at sagen mod ham ikke kunne hæves uden hans samtykke, jf. Retsplejeloven § 362, stk. 2, jf. Retsplejeloven § 359. Da samtykke ikke blev givet, skulle sagen mod ham hjemvises med henblik på domsafsigelse.

Indstævntes Anbringender

Part A anførte vedrørende hjemvisningspåstanden, at Part 1 og hans advokats adfærd i byretten måtte anses for stiltiende at have accepteret, at denne del af sagen blev hævet.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Vedrørende udtalelserne om Part A

Landsretten fandt, at Part 2 havde erkendt at have udtalt sig til journalisten, Vidne 1, som citeret i Ekstra Bladet den 27. maj 2007. Disse udtalelser, der indgik i Part A's påstand 1, indeholdt sigtelser mod Part A for udnyttelse og brug af forretningsmæssigt utilbørlige metoder i konkurrencen mellem danseskolerne. Udtalelserne blev anset for egnede til at nedsætte Part A i medborgernes agtelse.

Part 2 var bekendt med, at udtalelserne blev afgivet til en journalist og derfor måtte påregnes at blive udbredt i avisen. Landsretten konkluderede, at Part 2 var skyldig i ærekrænkelse efter Straffeloven § 267 ved at udtale:

• "Part A udnytter folk, blandt andet tilbød hun Part 1 en kontrakt, hvor han skulle arbejde 52 timer om ugen for 17.000 kr. om måneden"
• "Hun har set sig ond på os og prøver med alle midler at få stoppet danseskolen. Hun har blandt andet forsøgt at overtage mit lejemål ved at tilbyde ejeren 5.000 kr. mere i leje om måneden"

Part 2 havde desuden offentligt miskrediteret Part A's virksomhed. Udtalelserne blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1, og som utilbørlig og nedsættende omtale, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 2.

Landsretten tog Part A's påstand 4 til følge.

Vedrørende udtalelserne om Part 1 og Part 2

Landsretten lagde til grund, at Part A i samtalen med journalisten, Vidne 1, anvendte udtrykket "psykopater" om Part 1 og Part 2. Dette udsagn blev fundet ærekrænkende og omfattet af Straffeloven § 267.

Det blev dog lagt til grund, at Part 2 først bidrog til artiklen, og at journalisten indledte interviewet med Part A ved kort at angive baggrunden og forelagde nogle af Part 2's udtalelser, inden Part A udtalte sig. Under disse omstændigheder fandt landsretten, at straffen efter Straffeloven § 267 skulle bortfalde i medfør af Straffeloven § 272. Der var derfor ikke grundlag for at fastsætte godtgørelse for tort eller omkostningsdækning ved offentliggørelse af dommen.

Landsretten tiltrådte derfor, at Part A blev frifundet for så vidt angår Part 1 og Part 2's påstande 1, 2 og 3.

Vedrørende hjemvisningspåstanden

Landsretten lagde til grund, at Part A umiddelbart før proceduren i byretten tilkendegav, at hun ville hæve sagen i forhold til Part 1. Part 1 havde ingen bemærkninger hertil, og de omkostningsmæssige konsekvenser blev ikke berørt i parternes procedure. Under disse omstændigheder havde Part 1 stiltiende accepteret, at denne del af sagen blev hævet. Denne accept blev sidestillet med en bindende proceserklæring, og Part 1's påstand om hjemvisning blev derfor afvist.

Sagsomkostninger

• Part 1 og Part 2 skulle solidarisk, jf. Retsplejeloven § 317, betale sagsomkostninger for begge retter, jf. Retsplejeloven § 312, stk. 5, til Part A med 20.000 kr. Beløbet var fastsat som passende til dækning af udgifter til advokatbistand, idet landsretten lagde vægt på, at Part A i det hele var blevet frifundet for de påstande, som Part 1 og Part 2 sammen havde nedlagt over for hende, samt på sagens karakter af straffesag behandlet i den borgerlige retsplejes former, jf. Retsplejeloven § 989.
• Part 2 skulle desuden, jf. Retsplejeloven § 315, jf. Retsplejeloven § 312, stk. 1, betale sagsomkostninger for begge retter til Part A med i alt 31.400 kr. Beløbet omfattede 30.000 kr. til advokatbistand, 900 kr. til materialesamling og 500 kr. til retsafgift. Landsretten lagde vægt på, at Part A i det hele havde fået medhold i de påstande, som hun havde nedlagt over for Part 2.
• I øvrigt skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af retterne til nogen anden part, jf. princippet i Retsplejeloven § 313.
• Det idømte skulle betales inden 14 dage.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.

Domskonklusion

• Indstævnte, Part A, frifindes.
• Appellanten, Part 2, straffes med 20 dagbøder á 500 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 20 dage.
• Part 2 skal anerkende, at han har overtrådt Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 3 ved de nævnte udtalelser i Ekstra Bladet den 27. maj 2007.
• Part 2 skal til Part A betale 30.000 kr. til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender af domsslutningen og domsgrundene.
• Part 2 skal til Part A betale 15.000 kr. i godtgørelse for tort.
• Appellanten, Part 1's, påstand om hjemvisning afvises.
• Part 1 og Part 2 skal solidarisk betale sagsomkostninger for begge retter til Part A med 20.000 kr.
• Part 2 skal desuden betale sagsomkostninger for begge retter til Part A med 31.400 kr.