Hjemvisning af sag om sygedagpenge grundet kommunens vejledningspligt og anmeldelsesfrist

En borger søgte om sygedagpenge for perioden 10. juli 1992 til 30. september 1992. Ansøgningen blev dog først indgivet til kommunen den 1. juli 1993. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at anmodningen var indgivet mere end seks måneder efter sygdommens indtræden, og der ikke kunne dispenseres fra fristen.

Borgeren var dagpengeberettiget medlem af en A-kasse indtil 9. juli 1992. Den 10. juli 1992 mødte borgeren i kommunen for at søge førtidspension, da han ikke var i stand til at arbejde. Han blev tilkendt førtidspension fra 1. oktober 1992.

Baggrunden for den forsinkede ansøgning om sygedagpenge var et krav om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge, som borgeren havde modtaget i perioden mellem ansøgning om pension og tilkendelse af pension. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring havde opfordret borgeren til at undersøge muligheden for sygedagpenge for samme tidsrum, da han ikke havde været klar over, at han ikke havde ret til arbejdsløshedsdagpenge under pensionsansøgningen.

Dagpengeudvalget hjemviste sagen til kommunen for en ny afgørelse. Udvalget fandt, at borgerens henvendelse til kommunen den 10. juli 1992 om førtidspension også måtte anses for at omfatte en anmodning om sygedagpenge, jf. Dagpengeloven § 6, stk. 2.

Begrundelse for afgørelsen

Dagpengeudvalget lagde vægt på, at kommunen på tidspunktet for borgerens henvendelse den 10. juli 1992 havde de nødvendige oplysninger til at kunne vejlede ham om sygedagpenge. Dette understreger kommunens vejledningspligt.

Sagen blev hjemvist til kommunen for at vurdere, om borgeren efter den 10. juli 1992 opfyldte de generelle betingelser for ret til sygedagpenge, herunder om han var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.