Gyldighed af nødtestamente - Samlevers arveret

Denne sag omhandler gyldigheden af et nødtestamente oprettet af afdøde kort før sin død. Afdøde havde i over 25 år samlevet med sagsøgeren, A1, og havde tre særbørn, som er de sagsøgte i sagen.

Sagens Baggrund

Den 2. juni 2016, om aftenen, afgik afdøde ved døden. Tidligere samme dag havde afdøde underskrevet et nødtestamente, som var nedskrevet af advokat Kristian Ravn-Petersen. Testamentet blev oprettet i afdødes og A1's hjem. Advokaten medunderskrev ikke testamentet, og det blev heller ikke underskrevet af andre vidner. Testamentet var ved en fejl dateret den 3. juni 2016.

Testamentets Indhold

Nødtestamentet fastslog, at A1 skulle arve på lige fod med afdødes børn, hvilket svarede til en fjerdedel af arven. Derudover skulle A1 have ret til at bebo ejendommen i seks måneder efter afdødes død mod betaling af leje svarende til forbrugsudgifter.

Tvist og Påstande

Boet efter afdøde blev behandlet som bobestyrerbo. Afdødes særbørn (Arving 2, Arving 3 og Arving 4) bestred testamentets gyldighed, da det hverken var oprettet for notar eller med testamentsvidner. De påstod frifindelse.

A1 indbragte spørgsmålet om nødtestamentets gyldighed for skifteretten den 1. august 2017 og påstod, at de sagsøgte skulle anerkende testamentets gyldighed.

Afdødes Helbredstilstand

Det fremgik af sagen, at afdøde i 2015 fik konstateret kræft, som i foråret 2016 forværredes. I slutningen af maj 2016 stod det klart, at afdødes levetid var begrænset. Den 2. juni 2016 fik afdøde næseblod, og en ambulance blev rekvireret. Afdøde blev kørt på sygehuset, hvor blødningen blev standset, og afdøde blev kørt hjem omkring kl. 17. Senere samme aften, omkring kl. 21.45, døde afdøde. Vidneforklaringer fra advokaten, en sygeplejerske, en social- og sundhedshjælper og en læge belyste afdødes tilstand og evne til at kommunikere på tidspunktet for testamentets oprettelse.

Skifterettens Afgørelse og Begrundelse

Skifteretten fandt, at betingelserne for oprettelse af et nødtestamente i henhold til Arveloven § 65 var opfyldt. Dette skyldtes, at afdøde på grund af sin alvorlige sygdom og hastende situation var forhindret i at oprette et testamente efter de ordinære formkrav i Arveloven § 63 og Arveloven § 64.

Retten lagde til grund, at:

• Advokaten var blevet tilkaldt til bopælen, og en sygeplejerske havde bekræftet, at afdøde var i stand til at oprette testamente, men at det hastede.
• Afdøde var ikke i stand til at møde op på et notarkontor eller at få tilkaldt yderligere vidner til bopælen inden for den korte tid, der var til rådighed.
• Afdødes mentale evner blev ikke anset for svækkede på tidspunktet for testamentets oprettelse, og testamentets indhold blev vurderet som en rimelig afvejning af hensynet til samleveren og afdødes særbørn.

Domslut

De sagsøgte, Arving 2, Arving 3 og Arving 4, skal anerkende, at det af afdøde den 2. juni 2016 udfærdigede nødtestamente, dateret 3. juni 2016, lægges til grund ved skiftet efter afdøde.

Inden 14 dage skal de sagsøgte i sagsomkostninger til statskassen betale 30.000 kr. Omkostningsbeløbet forrentes som anført i Renteloven § 8 a.