Opretholdelse af fælles forældremyndighed og afslag på bopælstilladelse i udlandet

Denne sag, indbragt af Statsforvaltningen, omhandlede spørgsmålet om forældremyndigheden over et barn født i 2005 og barnets bopæl i forbindelse med moderens ønske om at flytte til udlandet.

Parternes Påstande

• Mor (Sagsøger):
  • Principalt: Den fælles forældremyndighed over barnet skulle ophæves og tillægges moderen alene.
  • Subsidiært: Moderen skulle meddeles tilladelse til at have barnets bopæl i Land 1.
• Far (Sagsøgte):
  • Påstod frifindelse, hvilket indebar, at den fælles forældremyndighed skulle fortsætte, og barnet skulle forblive boende i Danmark.

Sagens Baggrund og Oplysninger

Parterne havde fælles forældremyndighed over barnet, som på tidspunktet for sagen var 13 år og boede hos moderen. Forældrene havde tidligere haft et velfungerende samarbejde, men uenighed opstod i forbindelse med moderens ønske om at flytte til Land 1 med barnet.

Barnets Trivsel og Tilknytning

En udtalelse fra barnets skole af 8. marts 2018, udarbejdet af klasselæreren, beskrev barnet som:

• En vellidt og velfungerende elev og klassekammerat.
• Venlig, høflig og behagelig med mange veninder.
• Pligtopfyldende og ansvarsfuld.
• Trives godt i skolen og sit nuværende miljø.

Begge forældre var synlige på skolen og kommunikerede godt i forbindelse med barnets forhold. Barnet besøgte sin familie i Land 2 i ferier og talte portugisisk. Barnet havde en tæt relation til begge forældre, herunder farforældre og mormor.

En børnesagkyndig samtale med barnet den 19. marts 2018 viste, at barnet var en "meget tiltalende og fornuftig 13-årig pige", der befandt sig i en "følelsesmæssig meget vanskelig situation". Barnet ønskede meget gerne at flytte til Land 1, men havde svært ved tanken om at gøre sin far ked af det.

Moderens Forklaring og Begrundelse for Flytning

Moderen forklarede, at hun var gift med Person 2, som havde fået tilbudt en stilling i Land 1 frem til marts 2021. Hun ønskede at flytte med ham og barnet til Land 1, hvor barnet skulle gå i high school. Moderen havde tilbudt faderen, at de ville betale for, at barnet kunne flyve til Danmark to gange årligt, og at faderen kunne bo i Person 2's forældres anneks ved besøg. Moderen understregede, at flytningen maksimalt ville vare 2 år og 4 måneder, hvorefter de ville vende tilbage til Danmark. Hun mente, at barnet ønskede at flytte med, og at det ville være en stor oplevelse for barnet.

Faderens Forklaring og Argumenter mod Flytning

Faderen var statsborger i Land 2 og havde boet i Danmark siden 2001. Han arbejdede fuldtid og havde tænkt sig at blive boende i Danmark. Han var bekymret for barnets trivsel ved en flytning og mente, at barnet ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af en flytning. Han fremhævede, at en flytning ville medføre en væsentlig forringelse af kontakten til barnet, da han kun havde 6 ugers ferie om året, og tidsforskellen på 6 timer ville gøre daglig Skype-kontakt umulig. Han frygtede, at barnets tætte relationer til ham, farforældrene, mormoren og veninder ville blive påvirket negativt. Han mente, at barnets begrundelse for at ville flytte (vejret, skole, shopping) virkede overfladisk og ikke gennemtænkt.

Rettens Afgørelse om Forældremyndighed og Bopæl

Retten fandt, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at der ikke var påvist konkrete omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at parterne ikke i fremtiden kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette blev understøttet af parternes forklaringer om et hidtidigt tilfredsstillende samarbejde og udtalelsen fra skolen.

Det forhold, at parterne ikke kunne opnå enighed om barnets eventuelle flytning til Land 1, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat vedrørende forældremyndigheden.

Med henvisning til Forældreansvarsloven § 17, stk. 1, 2. pkt. og Forældreansvarsloven § 4 om barnets bedste, lagde retten vægt på følgende:

• Den børnesagkyndiges samtale med barnet, hvoraf det fremgik, at barnet var tæt knyttet til sin far.
• Faderens begrænsede mulighed for at varetage ansvaret og omsorgen for barnet samt opretholde kontakten i en periode på mere end 2 år ved en flytning.

Retten konkluderede, at det måtte anses for bedst for barnet, at hun ikke fik bopæl hos sin mor i Land 1.

Dommens Konklusion

• Mor og Far skal fortsat have fælles forældremyndighed over barnet.
• Barnet kan ikke have bopæl hos Mor i Land 1.
• Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.