Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om gyldigheden af et arveafkald

Denne sag omhandler gyldigheden af et arveafkald, som Appellant, tidligere Sagsøger, afgav den 1. december 2012 vedrørende arv efter Afdøde. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Lyngby Ret.

Sagens Baggrund

Appellant, tidligere Sagsøger, afgav et arveafkald på arv efter Afdøde. Afdøde var en ældre kvinde, der boede på plejehjem. Spørgsmålet i sagen var, om Afdøde havde den fornødne mentale kapacitet til at forstå og acceptere arveafkaldet, og om arveafkaldet dermed var gyldigt. Appellant påstod, at arveafkaldet var ugyldigt, mens Appelindstævnte 1 og 2 påstod stadfæstelse af byrettens dom, som havde fundet arveafkaldet gyldigt.

Sagsforløb i Landsretten

Sagen blev behandlet af Østre Landsrets 4. afdeling den 22. december 2016. I forbindelse med sagens behandling i landsretten blev der fremlagt yderligere dokumentation, herunder uddrag af Afdødes plejejournal ("Hverdagens notater") og en lægejournal fra 2012. Der blev også afgivet supplerende forklaringer af Appellant, Vidne 1 og Vidne 3.

Forklaringer og Bevisførelse

Landsretten hørte forklaringer fra Appellant, Vidne 1 (Afdødes søn) og Vidne 3 (afdelingssygeplejerske på plejehjemmet).

Appellants Forklaring

• Appellant underskrev arveafkaldet den 1. december 2012.
• Hun nævnte arveafkaldet for moderen den 8. december 2012 og igen i marts 2013.
• Appellant mente, at moderen forstod og bifaldt arveafkaldet.
• Moderen var aldrig blevet udredt for demens eller Alzheimers, og personalet på plejehjemmet havde ikke nævnt en diagnose.

Vidne 1's Forklaring

• Vidne 1, Afdødes søn, drøftede moderens økonomi med hende, og hun forstod det.
• Han informerede moderen om arveafkaldet, og hun forstod og bifaldt det.
• Han oplevede, at moderen på dårlige dage kunne "tale sort", men at hun ellers var nærværende og forstod, hvad han sagde.
• Han bekræftede, at moderen ikke var udredt for demens eller Alzheimers.

Vidne 3's Forklaring

• Vidne 3, afdelingssygeplejerske, arbejdede på plejehjemmet, hvor Afdøde boede.
• Hun vurderede, at Afdøde ikke var dement eller led af Alzheimers, men var præget af sin høje alder.
• Afdøde havde tidligere haft apopleksi, hvilket kunne give taleproblemer, og urinvejsinfektioner kunne også medføre "sort tale".
• Vidne 3 var ikke bekendt med arveafkaldet.

Dokumentbeviser

• En lægejournal fra februar 2012 beskrev Afdøde som "dementielt præget" og "fysisk og mentalt præget af alder og demens".
• Skemaer med helbredsoplysninger fra 2010 og 2012 nævnte "lettere hukommelsessvækket" og håndskrevne noter om, at hun "taler efterhånden m eget sort".
• Afdødes gæstebog og en SMS-udskrift fra Appellant til Vidne 1 blev fremlagt for at understøtte, at arveafkaldet var kommet frem til Afdøde.

Parternes Anbringender

• Appellantens anbringende: Arveafkaldet var ugyldigt, da arveladeren var dement allerede i 2012 og derfor ikke gyldigt kunne have tiltrådt en arveretlig aftale. Der blev henvist til retspraksis (U 1966.516).
• Appelindstævntes anbringende: Arveafkaldet var kommet til Afdødes kundskab og var udtrykkeligt eller stiltiende accepteret af hende. Subsidiært blev det gjort gældende, at arveafkaldet var bindende og gyldigt, blot det var kommet frem til Afdøde, og at accept ikke var en gyldighedsbetingelse.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten bemærkede indledningsvis, at selvom arveafkaldet var givet med forbehold for Appellantens livsarvingers arveret, betød dette ikke, at det var et betinget arveafkald. Da arveafkaldet blev meddelt uden betingelser, var det ikke en gyldighedsbetingelse, at arveladeren, Afdøde, havde accepteret arveafkaldet; det var tilstrækkeligt, at det var kommet frem til hende.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringer fra Appellant, Vidne 1 og Vidne 3, samt dokumentbeviser som Afdødes gæstebog og en SMS-udskrift, fandt landsretten det godtgjort, at arveafkaldet var kommet frem til Afdøde. Landsretten lagde desuden til grund, at Afdøde havde den fornødne habilitet til at forstå det ukomplicerede arveafkald og bifaldt det.

Landsrettens Afgørelse

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at arveafkaldet var gyldigt.

Byrettens dom blev stadfæstet.

Sagsomkostninger

Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs, v/kurator advokat Troels Tuxen, blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten:

• 35.000 kr. til statskassen.
• 35.000 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.

Beløbene dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms og er fastsat under hensyntagen til sagens værdi, omfang og varighed. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.