Standsning af sygedagpenge og vurdering af revalideringsmulighed efter arbejdsprøvning

En lønmodtager blev sygemeldt 15. januar 1996 med følger efter et whiplash-traume. Dagpengeudbetalingen blev forlænget i juli 1996 i henhold til den daværende dagpengelov.

Fra februar 1998 påbegyndte hun arbejdsprøvning, først på en TV-station og senere på et mediecenter, med en ugentlig arbejdstid på op til 15 timer. I oktober 1998 oplyste hun kommunen om problemer med migræneanfald og sygedage, og udtrykte ønske om en læreplads på TV-stationen eller som receptionist. Hun afviste en kontoruddannelse grundet hovedpine ved PC-arbejde.

Efter at have afvist en mulig arbejdsprøvning på et hotel, vendte hun tilbage til TV-stationen for en ny arbejdsprøvningsperiode. Kommunen modtog herefter lægelige oplysninger, der fastslog, at hendes kroniske whiplash var stationær, og behandlingsmulighederne udtømte.

Kommunen standsede dagpengeudbetalingen pr. 31. december 1998, da de vurderede, at revalidering ikke længere var overvejende sandsynlig, især da hun ikke havde kunnet øge arbejdstiden ud over 15 timer ugentligt. Lønmodtageren ansøgte efterfølgende om fleksjob, hvilket blev afslået.

Efter dagpengestoppet fortsatte hun arbejdsprøvningen på kontanthjælp og øgede sin arbejdstid til 20 timer ugentligt. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse 1. juni 1999, idet de anså revalidering for overvejende sandsynlig, med henvisning til hendes helbred, den øgede beskæftigelse, alder og mulighed for yderligere forbedring. Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at nævnet ikke var berettiget til at tilsidesætte kommunens skøn om standsning af sygedagpenge pr. 31. december 1998.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne give nævnet grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Kommunen havde hverken udøvet et ulovligt skøn eller tilsidesat væsentlige forvaltningsretlige regler, og skønnet kunne ikke anses for klart urimeligt, jf. Retssikkerhedsloven § 69.

Ankestyrelsen fremhævede følgende punkter i sin vurdering:

• Lønmodtageren havde været sygemeldt siden 15. januar 1996.
• Hun havde været i to arbejdsprøvninger fra februar 1998 til december 1998.
• Det havde ikke været muligt for hende at øge arbejdstiden ud over 15 timer ugentligt under arbejdsprøvningen på grund af helbredsmæssige problemer.

Ankestyrelsen præciserede, at forlængelse af dagpengeperioden efter Barselsloven § 22, stk. 1, nr. 1 forudsætter, at der er tale om revalidering eller arbejdsprøvning med sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Den omstændighed, at hun efter 31. december 1998 havde kunnet øge sin arbejdstid til 20 timer ugentligt, kunne ikke ændre vurderingen af, hvorvidt revalidering var overvejende sandsynlig pr. den dato.

Da lønmodtagerens erhvervsmæssige situation fortsat var uafklaret, anmodede Ankestyrelsen kommunen om at overveje hendes fremtidige erhvervsmæssige placering. Endvidere skulle hun ikke tilbagebetale de sygedagpenge, hun havde modtaget efter 31. december 1998, da de ikke var modtaget mod bedre vidende.