Sygedagpenge - Standsning - Udeblivelse fra arbejdsprøvning - Børnepasningsproblemer

En lønmodtager blev sygemeldt i juni 1997 og gennemgik forskellige undersøgelser for at afklare mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den 8. december 1998 anmodede kommunen lønmodtageren om at påbegynde en arbejdsprøvning på værkstedet "Åvænget" fra den 4. januar 1999 med henblik på at afklare fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Lønmodtageren var orienteret om, at udeblivelse kunne få konsekvenser for sygedagpengeudbetalingen.

Lønmodtageren meddelte kommunen, at hun ikke kunne møde op på grund af manglende pasningsmulighed for sine to mindste børn. Hun havde tidligere oplyst om dette problem og udtrykt ønske om arbejdsprøvning et sted, hvor børnene kunne medbringes, f.eks. "Jobsmeden".

Da lønmodtageren ikke mødte op, standsede kommunen sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 9. januar 1999 med henvisning til Dagpengeloven § 8, da hun ikke havde fulgt kommunens anvisninger. Det sociale nævn fandt, at kommunen ikke var berettiget til at standse udbetalingen, da udeblivelsen ikke var uden rimelig grund. Nævnet lagde vægt på, at kommunen var bekendt med børnepasningsproblemet, men undlod at tilbyde pasning eller en arbejdsprøvning, hvor børnene kunne medbringes.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at sygedagpengelovens bestemmelser ikke tager hensyn til andre end den sygemeldte. Kommunen erkendte at have været klar over børnepasningsproblemet, men mente ikke, at der skulle tilbydes børnepasning, da det var en arbejdsprøvning efter dagpengeloven og ikke aktivloven.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge pr. 9. januar 1999 til lønmodtageren. Afgørelsen blev begrundet med, at lønmodtagerens udeblivelse fra arbejdsprøvningen på "Åvænget" ikke kunne sidestilles med en nægtelse af at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, jf. Sygedagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse med delvis ændret begrundelse og fastslog følgende:

• Bestemmelsen i Sygedagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3 vedrører situationer, hvor dagpengemodtageren uden rimelig grund undlader at medvirke ved den kommunale sygedagpengeopfølgning, f.eks. ved at udeblive fra en opfølgningssamtale.
• Lønmodtageren var i forhold til hidtidig praksis ikke blevet tilstrækkeligt orienteret om konsekvenserne ved at udeblive fra arbejdsprøvning.
• Manglende pasningsmulighed har ikke indflydelse på retten til dagpenge. Dette understreger, at sociale forhold kan udgøre en rimelig grund til udeblivelse, hvis kommunen er bekendt med dem og ikke tilbyder en løsning.