Sygedagpenge til professionel sportsudøver - Vurdering af uarbejdsdygtighed

En professionel sportsudøver blev sygemeldt den 10. maj 2006 på grund af en knæskade. Han var fuldtidsansat og kunne ikke genoptage sit arbejde som professionel sportsudøver.

Kommunen traf den 28. marts 2007 afgørelse om at stoppe udbetaling af sygedagpenge/refusion fra den 10. april 2007. Begrundelsen var, at lønmodtageren ikke længere blev anset for fuldt uarbejdsdygtig, da han kunne varetage et ikke-knæbelastende arbejde.

Arbejdsgiveren klagede og anførte, at lønmodtageren skulle fokusere på sin genoptræning for at vende tilbage til sit erhverv, og at hans fuldtidskontrakt forhindrede ham i at påtage sig andet arbejde.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at lønmodtageren fortsat var fuldt uarbejdsdygtig, og at vurderingen skulle foretages i henhold til hans hidtidige beskæftigelse som professionel sportsudøver.

Kommunen klagede herefter over nævnets afgørelse. De fastholdt, at en sygemeldt i et specielt erhverv skulle vurderes bredt, især når sygdommen kun hindrede det specielle erhverv, og at der ikke var grundlag for at undlade en bredere vurdering efter 3 måneder i henhold til Sygedagpengeloven § 7, stk. 3. De mente, at lønmodtagerens kompetencer kunne anvendes inden for andre arbejdsfelter. Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare praksis.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at lønmodtageren ikke havde ret til sygedagpenge efter den 10. april 2007. Dette betød, at arbejdsgiveren heller ikke havde ret til refusion af sygedagpenge efter dette tidspunkt.

Udvalget vurderede, at lønmodtageren ikke længere kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Vurderingen skulle ske på grundlag af lønmodtagerens bredere uddannelses- og beskæftigelsesmæssige område.

Principiel vurdering af uarbejdsdygtighed

Ankestyrelsen var enig med Kommunen i, at en sygemeldt i et specielt erhverv skulle vurderes i forhold til sit samlede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige område, når sygdommen alene var hindrende i forhold til det specielle erhverv. Lønmodtagerens erhvervede kompetencer kunne finde anvendelse inden for talrige arbejdsfelter, hvor knæproblemet var uden betydning.

Det forhold, at der var tale om et specielt og snævert erhvervsområde som professionel sportsudøver med fuldtidskontrakt, kunne ikke anses for en særlig grund til ikke at foretage en bredere vurdering efter Sygedagpengeloven § 7, stk. 3.

Retten til refusion for arbejdsgiveren var en afledt ret, hvilket betød, at arbejdsgiveren kun var berettiget til refusion, hvis lønmodtageren selv var berettiget til sygedagpenge fra kommunen i samme arbejdsforhold. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.