Hjemvisning vedrørende barselsdagpenge til søfarende fædre

Et tankskibsrederi anmodede om refusion af barselsdagpenge for en ansat maskinmester, der var fader til et barn født i april 2006. Anmodningen dækkede 2 ugers orlov i uge 25 og 26 efter fødslen. Faderen var søfarende, mens moderen ikke var.

Kommunen afslog refusionen og afgjorde, at faderens 2 ugers orlov skulle fratrækkes den fællesorlov, som moderens barselsorlov havde udløst. Kommunen henviste til den dagældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 13.

I anken blev det gjort gældende, at faderens ret til barselsdagpenge som søfarende skulle forstås som en selvstændig ret, uafhængig af dagpengelovens generelle regler. Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at faderens ret til barselsdagpenge ikke skulle fratrækkes moderens ret. Nævnet henviste til dagpengelovens § 13, stk. 1 og 2 samt bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende § 7, stk. 4. Nævnet bemærkede, at dagpengeloven ikke tog højde for denne specifikke situation.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, hvilke lovbestemmelser der fandt anvendelse ved vurdering af en søfarende faders ret til barselsdagpenge, når moderen ikke var søfarende.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til kommunen for fornyet behandling.

Kommunen skulle behandle faderens anmodning om barselsdagpenge efter reglerne i Barselsloven Barselsloven § 7, Barselsloven § 9, Barselsloven § 13. Desuden skulle kommunen inddrage moderen som part i sagen ved afgørelse om hendes ret til orlov og dagpenge.

Udvalget lagde vægt på, at faderens ret til barselsdagpenge skulle afgøres efter Barselslovens regler, da han under orloven havde ophold her i landet. Dette skyldes, at reglerne om barselsdagpenge til søfarende fastsætter, at udbetalingen overgår til den søfarendes opholdskommune efter Barselslovens regler ved ophold eller ankomst her i landet.

Moderen skulle have partsstatus og partsbeføjelser i forbindelse med afgørelsen af hendes forhold.