Afgørelse i sag om anerkendelse af patientskade efter fodskade

Sagen omhandler en sagsøgers krav om anerkendelse af en patientskade, der opstod i forbindelse med et fald og den efterfølgende behandling af en fodskade i april 2005. Sagsøgeren udviklede posttraumatisk refleksdystrofi og mente, at diagnosen burde være stillet tidligere, og at behandlingen ikke levede op til bedste specialiststandard, hvilket havde forværret generne. Patientskadeankenævnet, som var sagsøgt, påstod frifindelse og anførte, at skaden skyldtes selve traumet og ikke den efterfølgende behandling, samt at behandlingen var udført i henhold til almindeligt anerkendt faglig standard.

Sagens Baggrund

Sagsøgeren faldt den 23. april 2005 over et dørtrin og slog sin højre fod. Efterfølgende udviklede sagsøgeren en posttraumatisk refleksdystrofi, som blev diagnosticeret den 25. oktober 2005. Denne tilstand medførte varige mén og erhvervsevnetab.

Parternes Påstande

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at den påførte skade var omfattet af Patientforsikringsloven § 2.

Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, påstod frifindelse.

Sagsøgerens Synspunkter

Sagsøgeren gjorde gældende, at:

• Der var tale om en anerkendt patientskade.
• Diagnosen burde være stillet på et langt tidligere tidspunkt.
• Behandlingen ikke levede op til bedste specialiststandard, jf. Patientforsikringsloven § 2, stk. 1, nr. 1.
• Den forsinkede diagnose havde medført betydelige og urimelige gener, jf. Patientforsikringsloven § 2, stk. 1, nr. 4.
• Sagsøgeren havde lidt et betydeligt mén og erhvervsevnetab som følge af patientskaden.

Patientskadeankenævnets Synspunkter

Patientskadeankenævnet anførte til støtte for frifindelsespåstanden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse af 10. september 2007. Det blev fremført, at:

• Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet havde vurderet, at sagsøgerens følger med overvejende sandsynlighed skyldtes selve tilskadekomsten i april 2005, ikke den efterfølgende behandling.
• Retslægerådet havde udtalt, at sagsøgerens nuværende gener var en direkte følge af traumet mod højre fod, og at refleksdystrofi ofte er vanskelig at diagnosticere i det posttraumatiske forløb.
• Behandlingen hos egen læge og på sygehuset var foretaget i henhold til almindeligt anerkendt faglig standard.
• Det bestrides, at sagsøgeren skulle have været udsat for en patientskade, da følgerne var forårsaget af selve tilskadekomsten og ikke af behandling eller undersøgelser.

Retslægerådets Udtalelse

Retslægerådet vurderede, at sagsøgerens nuværende gener var en direkte følge af traumet mod højre fod den 25. april 2005. Rådet udtalte endvidere, at behandlingen både hos egen læge og på sygehuset var foretaget i henhold til almindeligt anerkendt faglig standard. En overlæge oplyste desuden, at CRPS (Complex Regional Pain Syndrome) er vanskelig at behandle, og at prognosen er dårlig, uanset hvornår behandlingen sættes ind.

Retten i Hjørring frifandt Patientskadeankenævnet. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en tidligere diagnose eller behandling ville have ændret sygdomsforløbet. Sagsøgerens gener blev anset for at være en direkte følge af det oprindelige traume mod højre fod og var dermed ikke en skade omfattet af patientforsikringsloven. Sagsøgeren blev pålagt at betale 20.000,00 kr. i sagsomkostninger til Patientskadeankenævnet.