Højesterets kendelse om varetægtsfængsling efter udvisning og asylansøgning

Sagen omhandler en statsborger fra Bangladesh, der blev anholdt i Københavns Lufthavn den 7. oktober 2022 for at have brugt et falsk algerisk pas ved indrejse i Danmark. Han blev sigtet for dokumentfalsk og varetægtsfængslet i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1. Under grundlovsforhøret oplyste han, at han ønskede at søge asyl i Danmark, selvom han tidligere havde søgt asyl i Grækenland.

Sagsforløb og tidligere afgørelser

Ved Københavns Byrets dom af 8. november 2022 blev tiltalte idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af Straffeloven § 171, jf. § 172, stk. 1, for brug af det falske pas. Han blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Efter dommen blev han varetægtsfængslet i medfør af Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1, og senere stk. 2, med henblik på at sikre hans udsendelse.

Asylsagen blev behandlet af Udlændingestyrelsen, som den 12. april 2023 meddelte tiltalte afslag på asyl. Han klagede over afgørelsen til Flygtningenævnet. Varetægtsfængslingen blev løbende forlænget af Retten i Hillerød, senest den 4. april 2023, og denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 19. april 2023. Landsretten vurderede, at asylbehandlingen ikke var trukket unødigt i langdrag, og at proportionalitetsprincippet ikke var til hinder for fortsat fængsling.

Parternes anbringender

Tiltaltes påstand:

• Anmodningen om fortsat varetægtsfængsling burde ikke være taget til følge.
• Sagen om dokumentfalsk burde have afventet Udlændingestyrelsens asylafgørelse.
• Varetægtsfængslingen var uproportional og i strid med Flygtningekonventionens artikel 31, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og artikel 8, samt EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
• Der blev ikke foretaget en konkret vurdering af, om det var overvejende sandsynligt, at han ville opnå asyl, som krævet af Hjemrejseloven § 14, stk. 2.

Anklagemyndighedens påstand:

• Landsrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling skulle stadfæstes.
• Varetægtsfængsling var berettiget, da det ikke var overvejende sandsynligt, at tiltalte ville opnå asyl.
• Tiltalte kom ikke direkte fra et truet område, da han havde søgt asyl i Grækenland forud for indrejsen til Danmark, hvilket betød, at Flygtningekonventionens artikel 31 ikke fandt anvendelse.
• Asylsagen var fremmet med fornøden hurtighed, og der var reel udsigt til udsendelse.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling af tiltalte. Retten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Hjemrejseloven § 14, stk. 2, jf. stk. 3, var opfyldt den 19. april 2023.

Retten lagde vægt på, at:

• Tiltalte var udvist af Danmark med indrejseforbud ved endelig dom.
• Der ikke forelå oplysninger om, at det var overvejende sandsynligt, at han ville opnå asyl i Danmark på baggrund af sin nationalitet eller tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe.
• Myndighederne havde fremmet asylsagen med fornøden omhu.
• Udlændingestyrelsen den 12. april 2023 havde meddelt afslag på asyl, og der var reel udsigt til udsendelse, hvis Flygtningenævnet stadfæstede afslaget.

Højesteret bemærkede desuden, at tiltalte ikke var konventionsflygtning og derfor ikke var omfattet af beskyttelsen efter Flygtningekonventionens artikel 31 mod strafforfølgning for ulovlig indrejse, da han ikke kom direkte fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, men havde søgt asyl i Grækenland forud for indrejsen til Danmark. Varetægtsfængslingen blev opretholdt, indtil tiltalte blev udsendt til Bangladesh den 22. september 2023.