Højesteret ophæver afvisning af kæremål om salærfastsættelse, da fremsendelse af originalt kæreskrift er plausibelt

Sagens Baggrund

Advokat Frank Iburg var i perioden juni 2012 til august 2013 beskikket forsvarer for Jan Caspersen. Efter at Fyns Politi indstillede sin efterforskning den 14. august 2013, indsendte advokat Iburg en opgørelse over sit timeforbrug på 47½ time til Retten i Svendborg.

Salærfastsættelse og Kæremål

Retten i Svendborg fastsatte ved kendelse af 13. september 2013 advokatens salær til 33.000 kr. med tillæg af moms.

Advokat Iburg kærede salærfastsættelsen til Østre Landsret via e-mail den 26. september 2013. E-mailen indeholdt et fremsendelsesbrev og et kæreskrift, begge dateret samme dag. Fremsendelsesbrevet angav, at det originale kæreskrift samtidig blev sendt med almindelig post, og at retsafgiften på 400 kr. var overført til rettens konto.

Landsrettens Afgørelse

Retten i Svendborg bekræftede den 2. oktober 2013 over for Østre Landsret, at kæreskriftet var modtaget pr. e-mail den 26. september 2013, men oplyste senere, den 21. oktober 2013, at det originale kæreskrift ikke var fundet i den fysiske sag.

Østre Landsret afviste ved kendelse af 7. november 2013 advokat Frank Iburgs kæremål som for sent indgivet. Landsretten henviste til Retsplejeloven § 970, stk. 1, som kræver, at et kæremål, der ikke er erklæret til retsbogen, fremsættes skriftligt med original underskrift. Landsretten mente, at en e-mailindgivelse skulle følges op af et originalt kæreskrift, der forventedes at være fremme senest den første hverdag efter kærefristens udløb. Da det originale kæreskrift ikke var modtaget, ansås kæremålet ikke for rettidigt iværksat.

Anbringender for Højesteret

Advokat Frank Iburgs Anbringender

Advokat Iburg anførte, at kæreskriftet blev sendt til Retten i Svendborg både via e-mail og almindelig post samme dag. Han argumenterede for, at retspraksis tilsiger, at en advokat, der rettidigt sender et processkrift pr. telefax/e-mail og samme dag indleverer det til postbesørgelse, ikke skal bære risikoen for forsinkelser eller forstyrrelser i postgangen. Han mente derfor, at kæremålet var rettidigt.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden henviste til Retsplejeloven § 970, stk. 1, 1. pkt. og argumenterede for, at et kæremål iværksat pr. e-mail skal følges op af et originalt, underskrevet kæreskrift, som skal modtages af retten. De fremhævede, at det originale kæreskrift i denne sag aldrig blev modtaget, og at risikoen for, at kæreskriftet ikke når frem, påhviler kærende. En erklæring fra kærende om afsendelse af det originale kæreskrift blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Højesterets Begrundelse og Afgørelse

Højesteret tiltrådte Landsrettens fortolkning af Retsplejeloven § 970, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et kæremål, der ikke er erklæret til retsbogen, skal fremsættes skriftligt med original underskrift. En indgivelse pr. e-mail skal følges op af et originalt kæreskrift, der forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb.

Med henvisning til tidligere retspraksis (UfR 2012.1086H) fastslog Højesteret, at en plausibel forklaring om afsendelse af det originale kæreskrift i almindelighed kan lægges til grund. Da advokat Frank Iburg sendte fremsendelsesbrevet og kæreskriftet pr. e-mail den 26. september 2013 – inden kærefristens udløb – og det af fremsendelsesbrevet fremgik, at det originale kæreskrift samtidig blev sendt med almindelig post, fandt Højesteret advokatens forklaring plausibel.

På dette grundlag ansås indgivelsen af kæreskriftet pr. e-mail for fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at det måtte forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb. Kæremålet blev derfor anset for rettidigt, uanset at Retten i Svendborg ikke havde modtaget det originale kæreskrift med posten.

Resultat

Landsrettens kendelse blev ophævet, og kæremålet blev hjemvist til realitetsbehandling ved landsretten. Kæremålsomkostningerne for Højesteret skulle betales af statskassen.