Ændring af byretsdom vedrørende ægtefællebidrag og krav efter ægteskabslovens § 56

Appellanten (tidligere sagsøgte) og Appelindstævnte (tidligere sagsøger) var tidligere ægtefæller, hvis sag om separationsvilkår, herunder bidragspligt og krav efter Ægteskabsloven § 56, blev anket til Vestre Landsret. Sagen var oprindeligt afgjort af Retten i Århus den 19. oktober 2006.

Parternes Baggrund og Økonomi

Appellanten

Appellanten, født i 1952, havde i perioder været arbejdsløs, men havde generelt haft gode indtægter fra pyntegrønt og sommerhusudlejning. Fra 1993 til 2004 indbetalte han over 229.000 kr. til pensionsordninger, og hans gennemsnitlige nettoindkomst til forbrug var ca. 223.108 kr. årligt. Han bidrog væsentligt til familiens økonomi, herunder udgifter til hus, bilreparationer og børnenes fritidsaktiviteter.

Hans formue bestod primært af faste ejendomme. Han købte sin første ejendom i 1972 og arvede yderligere ejendomme i 1978. I slutningen af 1980'erne solgte han et areal til kommunen for ca. 5 mio. kr. netto, hvoraf en del blev brugt til at opføre et nyt stuehus og et pool-sommerhus til udlejning. Han finansierede hovedsageligt sommerhuset med lånte penge og ønskede ikke Appelindstævnte som medejer grundet hendes manglende økonomi. Fra 1993 til 2004 hævede han ca. 495.000 kr. fra sin særejeformue til privatforbrug og bidrog herudover med knap 500.000 kr. af sin særejeformue til familiens underhold.

Appelindstævnte

Appelindstævnte, født i 1954, stoppede med at arbejde i 1985. Hun havde en uddannelse, men fik først arbejde uden for hjemmet igen i 1994. Efter et overfald i 1998 har hun ikke haft fast arbejde og søger nu førtidspension. En ressourceprofil udarbejdet af kommunen indikerer, at hun vil have svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Økonomisk havde hun solgt en andelslejlighed i 1986 for 40.000-45.000 kr. og modtog i 1994 160.000 kr. i erstatning fra en brandskade, hvoraf hun tilbagebetalte 90.000 kr. til Appellanten. Hun havde en gæld på 38.000 kr. og boede i en 2-værelses lejlighed til ca. 5.000 kr. om måneden samt ejede et kolonihavehus. Familiestyrelsen havde halveret hendes hustrubidrag med tilbagevirkende kraft, hvilket betød, at hun i en periode ikke modtog bidrag.

Samliv og Arbejdsfordeling

Parterne flyttede sammen i 1985. Appelindstævnte stod for det meste af arbejdet i hjemmet, især mens børnene var små, da Appellanten ofte arbejdede lange dage. Hun deltog aktivt i indretningen af deres fælles hjem og sommerhuset, selvom ejerskabet til sommerhuset var Appellants særeje.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten vurderede Appelindstævntes fremtidige indtægtsforhold som usikre, da det ikke var afklaret, om hun ville få tilkendt førtidspension. På baggrund heraf og det faktum, at hun allerede havde modtaget bidrag siden 15. juli 2005, fastsatte landsretten bidragspligten til yderligere 1 år fra landsrettens dom.

Formueforhold og Ægteskabslovens § 56

Ved samlivsophævelsen i 2004 var parternes særejer opgjort således:

• Appelindstævntes formue: 562.000 kr.
• Appellants formue: Over 14 mio. kr. (ekskl. latente skatter på ejendommene).

Landsretten lagde til grund, at Appelindstævnte kun i meget begrænset omfang havde bidraget til forøgelsen af Appellants formue, idet denne primært skyldtes konjunkturstigninger på de faste ejendomme.

Uanset dette tiltrådte landsretten, at Appelindstævnte skulle tildeles et beløb efter "urimeligt ringe reglen" i Ægteskabsloven § 56. Beløbet blev fastsat til 400.000 kr., idet der blev taget hensyn til den betydelige forskel på ca. 13 mio. kr. mellem parternes særejer. Landsretten lagde særlig vægt på den lange samlivsperiode og den måde, parterne havde indrettet deres dagligdag, især i forbindelse med børnenes opvækst.

Afgørelse

Byrettens dom blev ændret.