Højesteret afviser kæren om boets indtræden i sag om fratagelse af statsborgerskab

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt boet efter en afdød Appellant kan indtræde i en retssag om fratagelse af dansk statsborgerskab, som Appellant selv havde anlagt.

Sagens Baggrund

Appellant blev født i Somalia i 1982, erhvervede dansk statsborgerskab i 1998 og udrejste i 2013 eller 2014 til Syrien med sin familie. Den 10. december 2020 traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelse om at fratage Appellant hans danske statsborgerskab i medfør af Indfødsretsloven § 8 B, stk. 3. Afgørelsen blev sendt til Appellantens e-Boks, og det fremgik, at fristen for at indbringe sagen for domstolene var fire uger.

Appellant indbragte afgørelsen for Københavns Byret den 13. januar 2021, hvilket var efter udløbet af den fastsatte frist i Indfødsretsloven § 8 F, stk. 1, 1. pkt.. Ministeriet påstod afvisning af sagen på grund af den for sene indbringelse.

Appellant var tilsluttet Digital Post (Lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 1), og tilslutningen fortsatte, selv efter han ikke længere havde bopæl i Danmark (Lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 4). Han havde ikke anmodet om fritagelse fra Digital Post, hvilket ville have været muligt (Lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 5, stk. 1, 2. pkt.).

Tidligere Instansers Afgørelser

Københavns Byret udskilte afvisningspåstanden til særskilt behandling og afviste sagen ved dom af 1. juli 2022. Byretten fandt, at Appellant selv havde bragt sig i en situation, hvor han ikke kunne tilgå sin e-Boks, og at der ikke forelå undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en undtagelse fra fristen.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom den 16. maj 2023 med henvisning til de samme grunde, herunder at Appellant selv havde skabt situationen og undladt at søge fritagelse fra Digital Post.

Sagens Forløb i Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 2. november 2023 tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Den 8. januar 2024 oplyste Appellantens advokat, at Appellant formentlig var afgået ved døden i Syrien. Den 5. februar 2024 bekræftede Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Appellant afgik ved døden den 19. august 2023.

Højesteret udskilte spørgsmålet om boet efter Appellantens indtræden i sagen til særskilt afgørelse.

Parternes Påstande og Anbringender

Udlændinge- og Integrationsministeriet påstod afvisning af kæren og anførte, at sagen efter Appellantens død savnede aktualitet, og at der ikke forelå en retlig interesse i at videreføre sagen. Ministeriet henviste til, at kæresagen blev anlagt efter Appellantens død, og at der ikke var afgivet en erklæring efter Dødsboskifteloven § 107, stk. 1, hvilket betød, at der ikke forelå et kæreberettiget retssubjekt. Ministeriet argumenterede desuden for, at sagen ikke vedrørte et krav, der tilkom boet, og at en afgørelse ikke ville påvirke dødsbomassen.

Boet efter Appellant påstod, at kæren ikke skulle afvises, og anførte, at dødsboet havde en aktuel og retlig interesse i sagen. Boet henviste til Dødsboskifteloven § 107, stk. 1 og argumenterede for, at dødsboet har ret til at indtræde i sager anlagt af afdøde om rettigheder, der nu tilkommer boet. Boet fremhævede, at en eventuel hjemvisning til byretten kunne føre til en påstand om godtgørelse, hvilket ville påvirke dødsbomassen. Endvidere anførte boet, at sagen havde generel betydning for retstilstanden og Danmarks internationale forpligtelser, især i lyset af Appellantens potentielle ret til konsulær bistand som dansk statsborger.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret bemærkede, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Appellantens danske statsborgerskab blev truffet den 10. december 2020 og sendt til hans e-Boks. Appellant indbragte afgørelsen for domstolene den 13. januar 2021, hvilket var efter udløbet af den fire ugers søgsmålsfrist fastsat i Indfødsretsloven § 8 F, stk. 1, 1. pkt..

Byretten afviste sagen på grund af fristoverskridelsen, og Landsretten stadfæstede denne dom. Sagen blev kæret til Højesteret den 15. november 2023.

Efter meddelelsen om, at Appellant afgik ved døden den 19. august 2023, udskilte Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt boet kunne indtræde i sagen, til særskilt afgørelse.

Det følger af Dødsboskifteloven § 107, stk. 1, at et dødsbo kan indtræde i en retssag om krav, der nu tilkommer boet, hvis afdøde havde anlagt sagen. Højesteret fastslog, at et kæreberettiget retssubjekt (dødsboet) eksisterede ved indgivelsen af kæreskriftet, og at manglen på en erklæring om boets indtræden på det tidspunkt ikke i sig selv førte til afvisning af sagen.

Imidlertid fandt Højesteret, at hovedsagen – spørgsmålet om Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af statsborgerskab er ugyldig – angår en personlig rettighed og ikke et krav, der nu tilkommer boet. Boets anbringender om muligheden for senere at nedlægge påstand om godtgørelse eller arvingernes ideelle interesse i sagen kunne ikke føre til et andet resultat, da sagen ikke vedrører et krav, der påvirker dødsbomassen.

Boet kan derfor ikke indtræde i sagen i medfør af Dødsboskifteloven § 107, stk. 1.

Afgørelse

Højesteret tog Udlændinge- og Integrationsministeriets påstand om afvisning til følge.

Kæren afvises.

I kæreomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 10.000 kr. til Udlændinge- og Integrationsministeriet.