Afgørelse om lovvalg ved beskæftigelse i transportvirksomhed med hjemsted i Danmark

NN, en chauffør bosat i Sverige, var ansat hos den danske virksomhed XX ApS. Sagen omhandlede, hvorvidt NN var omfattet af dansk lovgivning om social sikring under sin beskæftigelse, især i forbindelse med international godstransport. Sikringsstyrelsen udstedte oprindeligt en blanket E 101, der bekræftede NNs dækning under dansk social sikring fra 1. maj 2006. Denne blanket blev dog trukket tilbage den 2. april 2009, da styrelsen mente, at XX ApS primært var et vikarbureau, der udlejede personale, og ikke en egentlig transportvirksomhed med ansvar for transporten. XX ApS klagede over denne afgørelse og fastholdt, at de var en transportvirksomhed med grænseoverskridende trafik og fuldt arbejdsgiveransvar for deres ansatte. Sagen blev behandlet som principiel for at afklare praksis for lovvalg for kørende personale.

Ankestyrelsen ændrede Sikringsstyrelsens afgørelse og fastslog, at NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i de perioder, hvor XX ApS har transportledelsen og ansvaret for udførelsen og tilrettelæggelsen af transporttjenesten. Dette betyder, at Pensionsstyrelsen skal udstede blanket E 101 for de perioder, hvor det dokumenteres, at NN har været beskæftiget hos XX ApS på disse vilkår. NN er derimod ikke omfattet af dansk lovgivning i de perioder, hvor XX ApS ikke har transportledelsen og ansvaret, eller når han ikke er beskæftiget for virksomheden, da han ikke har bopæl i Danmark.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at en virksomhed anses for at "foretage transporten", når den har ansvaret for transporten og ikke blot fungerer som et vikarbureau. Det afhænger af den konkrete abonnementsaftale mellem XX ApS og kunden, hvem der har ansvaret for ledelse og instruktionsbeføjelse. Det blev bemærket, at chaufføren ikke er omfattet af dansk lovgivning, hvis kunden har ansvaret for transporten og ikke har hjemsted i Danmark. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at anvende begrænsningerne i Forordning 1408/71 artikel 14, stk. 2, a, da der ikke var tale om en filial eller fast repræsentation i bopælslandet, og da NN ikke overvejende var beskæftiget i Sverige (højst 30 %). Det blev fundet kritisabelt, at Sikringsstyrelsen oprindeligt udstedte blanketten uden tilstrækkelig dokumentation, men tilbagekaldelsen skete inden for en så kort tidsramme, at den ikke blev anset for ugyldig.