Afgørelse om social sikring under arbejde i Norge

NN, en selvstændig erhvervsdrivende, søgte om at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i Norge fra 1. oktober 2007 til 23. september 2008. Hans enkeltmandsfirma blev etableret kort før arbejdet i Norge påbegyndtes, og han oplyste kun at have arbejdet i Danmark i 3 ugers sommerferie og et par weekender. Sikringsstyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til, at virksomheden ikke havde haft tilstrækkelig aktivitet i Danmark forud for udsendelsen. Den norske arbejdsgiver klagede og anførte, at NN var arbejdstager udsendt af sin danske virksomhed, og at han havde bevaret bopæl og betalte skat i Danmark.

Ankestyrelsen stadfæstede Sikringsstyrelsens afgørelse. NN havde ikke ret til at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejdet i Norge i den nævnte periode. Ankestyrelsen vurderede, at virksomheden ikke havde udført en betydelig aktivitet i Danmark forud for eller i de første måneder af beskæftigelsen i Norge. De oplyste 3 ugers sommerferie og weekend-arbejde blev ikke anset for tilstrækkeligt.

Det blev fastslået, at det er en betingelse for at forblive omfattet af dansk lovgivning efter undtagelsesreglen om udstationering i EF-forordning 1408/71, at der er etableret en aktivitet af betydeligt omfang i hjemlandet forud for udsendelsen. Dette gælder uanset om personen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ankestyrelsen fandt, at NN var omfattet af hovedreglen i EF-forordning 1408/71 § 13, stk. 2, hvorefter en person er omfattet af lovgivningen i det land, hvor beskæftigelsen udøves. Bopæl og skattebetaling i Danmark blev ikke tillagt afgørende betydning.

Ankestyrelsen henstillede dog til Pensionsstyrelsen at forhandle spørgsmålet om lovvalg med den norske forsikringsinstitution og genvurdere sagen, hvis forhandlingerne gav grundlag herfor, især da det var anført, at der ikke var ret til social sikring i Norge.