Dom for forsøg på terrorisme, terrorfinansiering og fremme af terrorvirksomhed

Tiltalte 1 ankede en dom fra Retten i Holbæk, hvor han var dømt for forsøg på terrorisme, terrorfinansiering og fremme af terrorvirksomhed. Han påstod frifindelse eller formildelse, men erkendte besiddelse af våben, dog uden terrorforsæt. Anklagemyndigheden påstod domfældelse og skærpelse.

Tiltaltes forklaringer

Tiltalte forklarede, at hans besiddelse af våben og ammunition skyldtes en glemt maskinpistol og dåser, han troede var færdige med at blive brugt til smugling. Han havde downloadet materiale fra en hjemmeside tilhørende Al-Qaeda/Islamisk Stat, men hævdede, at det var af interesse og ikke til brug for terrorhandlinger. Han forklarede, at hans interesse for fyrværkeri var en hobby, finansieret ved salg af kanonslag, og at kemikalier blev købt til dette formål. Han støttede Islamisk Stats kamp mod en præsident, men tog afstand fra terror mod civile og muslimer. Han sendte penge til Person 1 for at støtte hans familie, ikke af politiske motiver. Han havde tidligere samarbejdet med PET som 'agent på nettet' for at overvåge krypterede tjenester, men stoppede af personlige årsager.

Vidneforklaringer og beviser

Vidner, herunder tiltaltes samlever Vidne 16, bekræftede dele af tiltaltes forklaringer, men også uoverensstemmelser. En seniorsergent fra EOD forklarede om fundne genstande, der kunne bruges til at fremstille bomber, herunder en fjernstyret bil og kemikalier. En fuldmægtig forklarede om digital dataanalyse, og en professor vidnede om Islamisk Stats ideologi og opfordringer til terror. Det blev oplyst, at tiltalte og Vidne 16 har en fælles mindreårig søn, og at tiltalte følte sig integreret i Danmark.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden fastholdt domfældelse for terrorisme, terrorfinansiering og fremme af terrorvirksomhed, dog med præciseringer om, at forhold 1 ikke var begået i forening, og at genstande fundet i Tyskland ikke skulle indgå i domfældelsen. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse af straffen og stadfæstelse af kontaktforbuddet, dog med undtagelse af Vidne 16 og Vidne 17.

Skyldsspørgsmålet afgjort

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om tiltaltes skyld i en række forhold, dog med visse præciseringer og modifikationer.

Forhold 1: Forsøg på terrorisme

Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 114, stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 114, stk. 1, nr. 6, og Straffeloven § 114, stk. 1, nr. 7, jf. Straffeloven § 21 (forsøg på terrorisme) for besiddelse af skydevåben og ammunition. Retten tilsidesatte tiltaltes forklaring om baggrunden for besiddelsen som utroværdig. Det blev dog præciseret, at forholdet ikke var begået i forening med Vidne 16 og Vidne 17, at der ikke skete domfældelse for genstande fundet i Tyskland, og at tiltalte ikke var i besiddelse af sprængsnor. Landsretten tiltrådte, at tiltalte havde sympati for militant islamisme og Islamisk Stat, og at han var vidende om, at Person 1 havde tilsluttet sig Islamisk Stat som kriger.

Forhold 2A, 2B og 2C: Terrorfinansiering

Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 114 b, nr. 1 og Straffeloven § 114 b, nr. 2, jf. Straffeloven § 21 og Straffeloven § 23, for direkte eller indirekte økonomisk støtte til Person 1, der var tilsluttet Islamisk Stat. Dette omfattede pengeoverførsler og forsøg herpå for et samlet beløb på lidt under 100.000 kr. Frifindelsen for forhold 2A, litra e) blev stadfæstet.

Forhold 3A og 3B: Fremme af terrorvirksomhed

Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 114 e for at have fremmet terrorvirksomhed, herunder ved oprettelse af en WhatsApp-profil og ved at stille et telefonnummer til rådighed for Person 1. Frifindelsen vedrørende oprettelse den 19. juni 2017 af en WhatsApp-profil blev dog stadfæstet.

Sanktionsspørgsmålet

Strafudmåling

Tiltalte straffes med fængsel i 16 år. Byrettens straffastsættelse blev stadfæstet. Retten lagde vægt på forarbejderne til lov nr. 883 af 16. juni 2020 om straffastsættelse ved forsøg på terrorisme, bombesprængning og manddrab, hvor udgangspunktet er 16 års fængsel. Karakteren og omfanget af forhold 2A, 2B, 2C, 3A og 3B blev også tillagt vægt.

Udvisning

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Flertallet fandt, at udvisningen hverken er i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Mindretallet stemte for en advarsel om udvisning eller et indrejseforbud på 12 år.

Kontaktforbud

Anklagemyndighedens påstand om idømmelse af kontaktforbud blev taget til følge, og varigheden blev fastsat til 10 år, jf. Straffeloven § 79 b, stk. 5. Kontaktforbuddet omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, herunder Vidne 16 (tidligere Tiltalte 3) og Vidne 17 (tidligere Tiltalte 2), jf. Straffeloven § 79 b, stk. 3, 2. pkt..

Konfiskation

Byrettens bestemmelse om konfiskation blev stadfæstet.