Vestre Landsret frifinder Flygtningenævnet i sag om salær og udlægsgodtgørelse til beskikket advokat

Sagen omhandler to sammenlagte retssager (V.L. B-1774-04 og V.L. B-2358-04), anlagt af en advokat mod Flygtningenævnet. Sagerne vedrører størrelsen af salær for advokatens forberedelsestid samt godtgørelse for udlæg i forbindelse med hans virke som beskikket advokat i asylsager behandlet af Flygtningenævnet.

Flygtningenævnets retningslinjer for salær

Flygtningenævnet har i "Information fra Flygtningenævnet, nr. 21" fra februar 1999 fastsat vejledende hovedregler for honorering af advokaters forberedelsestid.

• Vejledende timetal: Op til 6 timers forberedelse før mundtlig behandling på nævnsmødet.
• Fordeling af timer: Ca. 1 time til gennemgang af akter, 2-4 timer til møder med ansøger, og ca. 1 time til skriftligt indlæg.
• Fleksibilitet: Det understreges, at timetallet er vejledende, og nævnet kan honorere mere eller mindre tid baseret på en konkret vurdering af sagens omfang, bilag og baggrundsmateriale.
• Timetakster: Timetaksten var i februar 1999 1.100 kr. + moms, senere forhøjet til 1.200 kr. + moms og derefter til 1.300 kr. + moms. Disse takster er ikke genstand for tvist.

Advokatens påstande

Advokaten nedlagde påstand om, at Flygtningenævnet skulle dømmes til at betale yderligere salær og udlægsgodtgørelse.

Sag V.L. B-1774-04

Advokaten krævede 14.950 kr. + moms (subsidiært et mindre beløb) med procesrente fra 1. marts 2006. Beløbet dækkede ikke-honoreret forberedelsestid:

• 1 time i en sag (Person 1's sag).
• 10,5 timer i en anden sag (Person 2's sag).

Flygtningenævnet havde tidligere honoreret 11 timers forberedelse i begge sager, hvilket var mindre end advokatens angivne tidsforbrug.

Sag V.L. B-2358-04

Advokaten krævede 26.380 kr. og moms af 15.000 kr. med procesrente fra 1. marts 2006. Beløbet var sammensat af:

• 7.900 kr. for rejseudgifter til Pristina i juni 2001.
• 3.480 kr. for udlæg til lægeerklæringer.
• 15.000 kr. + moms for 12,5 ikke-honoreret forberedelsestimer (fordelt på fire sager).

Flygtningenævnet påstod frifindelse i begge sager.

Advokatens argumentation

Advokaten anførte, at den ikke-honoreret tid og de afholdte udgifter var nødvendige for at fremskaffe væsentlige oplysninger og føre sagerne professionelt. Dette inkluderede:

• Telefonisk kontakt med myndigheder i Kosovo for at indhente oplysninger om forholdene.
• Indhentelse af juridiske oplysninger om Danmarks forpligtelser under flygtningekonventionen fra 1951.
• Rejse til Kosovo for at interviewe personer.
• Rekvirering af psykiatriske undersøgelser for en familie, da disse var et naturligt bidrag til sagsoplysningen.

Han argumenterede for, at Flygtningenævnets praksis bør stemme overens med domstolenes praksis for salærudmåling til beskikkede advokater, idet Udlændingeloven § 58 indeholder en henvisning til Retsplejeloven § 336 c. Han mente, at nævnets sagsbehandling var summarisk, og at nævnets egen indhentelse af baggrundsoplysninger var utilstrækkelig, hvilket gjorde advokatens selvstændige undersøgelser nødvendige. Han påpegede, at nævnets 6-timers hovedregel begrænsede det frie skøn ulovligt og førte til "discount-niveau" bistand, og at beskikkede advokater ikke må afkræve klienter betaling.

Flygtningenævnets argumentation

Flygtningenævnet gjorde gældende, at de tildelte salærer var passende i forhold til sagernes karakter og omfang. De henviste til, at Udlændingeloven § 58 sammenholdt med Udlændingeloven § 55, stk. 1 og Retsplejeloven § 336 c fastsætter, at samme regler gælder som ved fri proces. Nævnet mente, at deres vejledende retningslinjer alene danner udgangspunkt, og at en konkret og individuel vurdering altid foretages. De anførte, at Landsretten kun kan tilsidesætte en salærfastsættelse, hvis den er åbenbart urimelig.

Nævnet fremhævede, at de tre sager vedrørende familien "Navn 1" blev behandlet samme dag, og at advokaten afgav enslydende skriftlige indlæg. De henviste til Udlændingeloven § 54, stk. 1, som fastslår, at nævnet selv drager omsorg for sagernes oplysning og tilvejebringelse af bevismidler. Da nævnet ikke havde truffet beslutning om lægeundersøgelserne eller rejseudgifterne, havde advokaten ikke krav på godtgørelse herfor. De mente desuden, at det var unødvendigt for en beskikket advokat selv at iværksætte undersøgelser vedrørende forholdene i ansøgernes hjemlande, da Flygtningenævnet tilvejebringer de fornødne oplysninger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten fandt, at de omtvistede salærafgørelser var truffet af Flygtningenævnet efter en konkret vurdering af de enkelte sagers karakter. Det blev lagt til grund, at der i flere af sagerne var honoreret en forberedelsestid, der oversteg de 6 timer, som Flygtningenævnet vejledende honorerer.

Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at de tildelte salærer var for små i forhold til sagernes karakter.

Med henvisning til Udlændingeloven § 54, stk. 1 fastslog Landsretten, at Flygtningenævnet selv drager omsorg for sagernes oplysning. Udgifterne til de lægeundersøgelser, som advokaten på egen hånd havde rekvireret, kunne ikke anses for afholdt med føje i forbindelse med hvervet som beskikket advokat. Det samme gjaldt udgifterne til advokatens rejse til Kosovo i juni 2001.

På baggrund heraf frifandt Landsretten Flygtningenævnet i begge retssager.

Sagsomkostninger

Advokaten blev pålagt at betale samlede sagsomkostninger på 25.250 kr. til Flygtningenævnet. Heraf udgjorde 25.000 kr. et passende beløb til advokatbistand og 250 kr. godtgørelse for udarbejdelse af en juridisk materialesamling.