Command Palette

Search for a command to run...

Landsrettens dom om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven stadfæstes, da ansøger ikke havde søgt en specifik stilling

Sagstype

Småsag

Status

Endelig

Dato

12. juni 2024

Sted

Højesteret

Sagsemner

Ansættelsesforhold

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Rettens personale: Dommer: Michael Rekling, Dommer: Søren Højgaard Mørup, Dommer: Rikke Foersom, Dommer: Poul Dahl Jensen, Dommer: Kurt Rasmussen,

Partsrepræsentant: Advokat: Mikael Erntoft Krüger

Denne sag omhandler et krav om godtgørelse i henhold til Forskelsbehandlingsloven på grund af påstået forskelsbehandling baseret på handicap (fleksjobstatus) i forbindelse med et stillingsopslag.

Stillingsopslag og Hjemmesideinformation

Appelindstævnte ApS annoncerede den 23. juni 2021 en stilling som "mystery shopper" på Jobnet. Opgaven var en enkeltstående opgave i Roskilde med et honorar på 200 kr. Jobopslaget henviste til Appelindstævnte ApS' hjemmeside, hvor det generelt fremgik, at personer visiteret til fleksjob ikke kunne ansættes som mystery shoppere.

Appellants Henvendelse

Den 5. juli 2021 kontaktede Appellant Appelindstævnte ApS via deres hjemmesides kontaktformular for at få uddybet, hvorfor fleksjobbere ikke kunne blive mystery shoppere. Appelindstævnte ApS svarede samme dag, at deres "setup med udførelse af mystery shopping opgaver ikke [er] forenelig med brugen af fleksjobbere". Appellant gentog sin forespørgsel den 6. juli 2021.

Parternes Påstande

Appellant påstod, at Appelindstævnte ApS skulle betale en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente. Hun argumenterede for, at virksomheden forhåndsafviste hende på grund af hendes handicap, og at hendes henvendelse skulle sidestilles med en ansøgning. Appelindstævnte ApS påstod stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært betaling af et mindre beløb. De anførte, at jobopslaget angik en enkeltstående opgave, og at Appellants henvendelse var en uopfordret, generel forespørgsel om et ikke-eksisterende fast fleksjob som mystery shopper, og ikke en ansøgning til den konkrete stilling på Jobnet.

Højesterets Begrundelse

Højesteret bemærkede, at sagen var behandlet skriftligt i henhold til Retsplejeloven § 387, stk. 1. Parterne var enige om, at Forskelsbehandlingsloven fandt anvendelse. Højesteret fastslog, at godtgørelse i medfør af Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1 for krænkelse af en persons rettigheder i forbindelse med ansættelse, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1, som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende har ansøgt om ansættelse hos arbejdsgiveren. Højesteret fandt, at Appellants henvendelse den 5. juli 2021 fremstod som en generel forespørgsel om, hvorfor virksomheden ikke ville ansætte personer, der er visiteret til fleksjob. Appellant henviste hverken i sin henvendelse eller i den efterfølgende mailkorrespondance til den ledige stilling, der var opslået på Jobnet. Appelindstævnte ApS' svar angik heller ikke den ledige stilling. På denne baggrund lagde Højesteret til grund, at Appellant ikke havde ansøgt om ansættelse i en stilling hos Appelindstævnte ApS. Højesteret fandt, at der under de anførte omstændigheder ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at godtgørelse forudsætter en ansøgning.

Afgørelse

Højesteret tiltrådte derfor, at Appellant ikke skulle tilkendes en godtgørelse efter Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1. Landsrettens dom blev stadfæstet. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret.

Lignende afgørelser