Kendelse om sikkerhedsgodkendelse af domsmænd i militære straffesager

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt domsmænd, der udtages til behandling af militære straffesager, skal sikkerhedsgodkendes for at kunne håndtere hemmelige dokumenter.

Indledende Afgørelse fra Byretten

Den 11. oktober 2012 afsagde Retten i Holstebro en kendelse, hvori det blev fastslået, at der ikke er hjemmel til at kræve, at domsmænd, der udpeges til militære straffesager, skal underkaste sig en godkendelse for at beskæftige sig med hemmelige dokumenter.

Anklagemyndighedens Kæremål og Argumenter

Den militære anklagemyndighed kærede byrettens afgørelse. Deres påstand var, at domsmændene i disse sager bør sikkerhedsgodkendes til at håndtere hemmelige dokumenter. Anklagemyndigheden anførte, at:

• Det ikke er muligt at nedklassificere det materiale, der indgår i sagen.
• Straffesagen ikke kan gennemføres, medmindre alle involverede parter, herunder domsmændene, er sikkerhedsgodkendt.
• Hjemmelen til at stille krav om sikkerhedsgodkendelse af domsmændene skulle findes i "forholdets natur".

Landsrettens Overvejelser

Landsretten gennemgik de relevante lovbestemmelser for at vurdere, om der var grundlag for anklagemyndighedens krav.

Retsplejelovens Bestemmelser om Domsmænd

Landsretten bemærkede, at Retsplejeloven § 69 fastsætter de generelle krav for at kunne udtages som nævning eller domsmand. Loven indeholder ikke mulighed for at stille særlige krav til egnethed eller godkendelse af domsmænd, der udtages til en specifik sag. Udvælgelsen sker efter faste procedurer, jf. blandt andet Retsplejeloven § 88, stk. 1.

Retsplejelovens Undtagelser for Offentlighed og Aktindsigt

Selvom retsplejeloven indeholder bestemmelser, der tillader undtagelser fra almindelige regler om offentlighed i retsplejen og aktindsigt – for eksempel af hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter, jf. Retsplejeloven § 29, stk. 1 om dørlukning – indeholder den ingen bestemmelser om særlige krav til eller godkendelse af nævninger eller domsmænd i sager, hvor sådanne hensyn gør sig gældende.

Militær Retsplejelov og Sikkerhed

Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov, men Militær Retsplejelov § 1 fastslår, at retsplejelovens regler om behandlingen af straffesager finder anvendelse, medmindre andet er bestemt. Selvom Militær Retsplejelov § 4 giver mulighed for undtagelser fra retsplejelovens almindelige regler om offentlighed af hensyn til militær sikkerhed, er der hverken i denne paragraf eller andre steder i militær retsplejelov fastsat bestemmelser om særlig godkendelse af domsmænd.

Konklusion om Krav om Sikkerhedsgodkendelse

Landsretten konkluderede, at et krav om sikkerhedsgodkendelse af domsmænd ville udgøre et grundlæggende indgreb i retsplejelovens ordning for behandling af straffesager med lægdommere. Et sådant indgreb ville kræve en detaljeret lovregulering, som ikke findes i gældende lovgivning. Derfor kan et sådant krav ikke stilles uden en specifik lovhjemmel.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Dette betyder, at der ikke kan stilles krav om, at de domsmænd, der udtages til en sag, skal godkendes til at beskæftige sig med klassificerede dokumenter.