Ret til folkepension og efterbetaling for EU-statsborger bosiddende i Canada; spørgsmål om forældelse

En 89-årig tysk statsborger med bopæl i Canada, som havde optjent 11 års bopælstid i Danmark, søgte i marts 2006 om dansk folkepension. Sikringsstyrelsen udbetalte pension fra 1. april 2006. Borgeren ønskede dog pension med tilbagevirkende kraft fra december 1985, hvor han oprindeligt søgte folkepension. Denne ansøgning blev dengang afvist med henvisning til hans tyske statsborgerskab og manglende dækning under den dansk-canadiske konvention.

Sagen blev genoptaget efter EF-domstolens afgørelse i Gottardo-sagen (C-55/00) fra 15. januar 2002. Denne dom fastslog, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebar et krav om ligebehandling, også i forhold til overenskomster med tredjelande. Dette betød, at EU-statsborgere i princippet havde samme rettigheder som statsborgere i det EU-medlemsland, der var part i bilaterale konventioner om social sikring med tredjelande.

Ankestyrelsen fastslog, at ansøgeren havde ret til efterbetaling af pension, men kun 5 år tilbage fra anmodningen om efterbetaling den 3. marts 2006. Dette betød efterbetaling for perioden 1. april 2001 til 1. april 2006.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fandt, at det var dokumenteret, at ansøgeren oprindeligt søgte folkepension i december 1985. Den 20-årige forældelsesfrist for det oprindelige krav blev anset for afbrudt ved efterfølgende brevveksling i 1990-1991.

Det blev lagt til grund, at EF-domstolens dom af 15. januar 2002 i sag C-55/00 havde tilbagevirkende kraft, da dommen ikke begrænsede dens virkning til fremtiden. En fortolkning fra EF-domstolen præciserer en regels betydning, som den skulle have været forstået og anvendt fra sin ikrafttræden. Ansøgeren havde derfor ret til pension fra opnåelsen af folkepensionsalderen.

Dog var retten til efterbetaling begrænset af den 5-årige forældelsesfrist, som løb fra anmodningen om efterbetaling. Efterbetaling for perioden før 1. april 2001 var således forældet i henhold til Forældelsesloven § 1. Ukendskab til det retlige grundlag for et krav medfører ikke suspension af den 5-årige forældelsesfrist, da suspension kun er mulig ved undskyldelig uvidenhed om de faktiske forhold.