Command Palette

Search for a command to run...

Landsrettens dom i sag om erstatning for skade på lånt kranbil

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Endelig

Dato

5. marts 2008

Sted

Vestre Landsret

Sagsemner

Erstatning uden for kontraktEntreprise og håndværkere

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende erstatningsansvar for en beskadiget kranbil og betaling for entreprisearbejde. Sagen blev anket fra Retten i Sønderborg, som afsagde dom den 22. oktober 2007.

Sagens Parter

  • Appellanten: Part A A/S (repræsenteret af advokat Erik Dreyer)
  • Indstævnte: Mårbæk Smede og VVS ved Part 1 (repræsenteret af advokat Uffe Daus)

Baggrund for Sagen

Sagen drejer sig om et låneforhold af en kranbil mellem appellanten (udlåner) og indstævnte (låner). Kranbilen blev beskadiget under indstævntes brug, hvilket førte til et erstatningskrav fra appellanten. Appellanten havde et udestående med indstævnte for udført entreprisearbejde, som indstævnte anerkendte som et modkrav.

Appellantens Krav og Påstande

Appellanten krævede erstatning for tab i forbindelse med den beskadigede kranbil, opgjort til 174.981,80 kr., fratrukket indstævntes anerkendte modkrav på 117.125,20 kr., hvilket resulterede i et nettokrav på 57.856,60 kr. Kravet bestod af:

  • Selvrisiko Tryg Forsikring: 5.457,00 kr.
  • Forhøjet forsikringspræmie: 99.800,00 kr.
  • Udgifter til fremmed vognmand: 69.724,80 kr.

Appellanten gjorde gældende, at indstævnte var erstatningsansvarlig på to primære grundlag:

  • Objektivt ansvar: Indstævnte var som låner objektivt erstatningsansvarlig efter Danske Lov 5-8-1 for ikke at have tilbageleveret kranbilen i samme stand, som den blev udlånt.
  • Culpånsvar: Indstævnte udviste culpøs adfærd (uagtsomhed) i forbindelse med uheldet den 19. juli 2006, hvor kranbilen kørte i rabatten.

Appellanten anførte desuden, at indstævntes erstatningsansvar ikke skulle bortfalde eller nedsættes efter Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1, da ansvaret ikke ville virke urimeligt tyngende for indstævnte, og der ikke forelå andre grunde til at nedsætte eller bortfalde ansvaret.

Indstævntes Påstande og Argumenter

Indstævnte påstod dommen stadfæstet og gjorde gældende:

  • Danske Lov 5-8-1 ikke anvendelig: Bestemmelsen fandt ikke anvendelse, da udlånet af kranbilen ikke skete i indstævntes interesse, men udelukkende eller overvejende i appellantens interesse.
  • Hændeligt uheld: Indstævnte handlede ikke uagtsomt i forbindelse med uheldet; der var tale om et hændeligt uheld, hvor kranbilens ene hjulpar kom ud i rabatten.
  • Manglende årsagssammenhæng: Ingen af de tre poster i appellantens erstatningsopgørelse vedrørte udgifter, der var forårsaget af den manglende tilbagelevering eller den eventuelle uagtsomme adfærd.
  • Bortfald eller nedsættelse af ansvar: Indstævntes eventuelle erstatningsansvar skulle bortfalde eller nedsættes efter Erstatningsansvarsloven § 24, dels på grund af indstævntes og virksomhedens økonomiske forhold, som ville gøre ansvaret urimeligt tyngende, dels på grund af særlige omstændigheder.
  • Manglende bevis for tab: Appellanten havde ikke ført bevis for tab vedrørende selvrisiko, forhøjet forsikringspræmie, eller nødvendigheden af at leje en kran hos tredjemand.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten lagde til grund, at hvis indstævnte ikke havde kunnet låne appellantens kranbil, ville han have lejet en tilsvarende kranbil og viderefaktureret udgiften til appellanten. Appellanten havde således en interesse i, at indstævnte lånte kranbilen.

Anvendelse af Danske Lov 5-8-1

Landsretten fandt, at betingelserne for at pålægge indstævnte et objektivt erstatningsansvar efter Danske Lov 5-8-1 ikke var opfyldt, da udlånet primært var i appellantens interesse.

Vurdering af Culpøs Adfærd

Indstævnte forklarede, at kranbilen blev beskadiget, da et hjulpar kom ned i en grøft, og at bilen tippede og væltede, da han forsøgte at få den op igen. Indstævnte gjorde gældende, at der var tale om et hændeligt uheld. Landsretten bemærkede, at der ikke var fremkommet tilstrækkelige oplysninger om årsagen til uheldet, og appellanten havde ikke bevist, at indstævnte handlede culpøst ved hændelsen.

Dommens Udfald

På baggrund af ovenstående stadfæstede landsretten byrettens dom. Appellanten blev pålagt at betale sagsomkostninger til indstævnte.

Sagsomkostninger

Appellanten, Part A A/S, skal til indstævnte, Mårbæk Smede og VVS ved Part 1, betale sagsomkostninger for landsretten med 20.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Lignende afgørelser