Kendelse om inhabilitet af anklagemyndighedens repræsentant

Sagen omhandler et spørgsmål om habilitet vedrørende advokat Morten Samuelsson, der var udpeget som anklagemyndighedens repræsentant i en ankesag mod Tiltalte. Spørgsmålet blev indbragt for Østre Landsret af de for Tiltalte beskikkede forsvarere, advokat Thomas Rørdam og advokat Sysette Vinding Kruse.

Forsvarernes påstand og begrundelse

Forsvarerne nedlagde påstand om, at advokat Morten Samuelsson skulle erklæres inhabil. Deres begrundelse var todelt:

Tidligere interessentskab med forsvarer

• Advokat Samuelsson havde i perioden 1988-1998 været interessent i advokatfirmaet Lett & Co. sammen med advokat John Petersen.
• Advokat John Petersen havde i marts-april 1992 været forsvarer for Tiltalte.
• Selvom forsvarerne ikke hævdede, at Samuelsson havde fået konkrete oplysninger, mente de, at det tidligere interessentskab skabte en abstrakt risiko for diskretionsbrud og dermed inhabilitet i henhold til Retsplejeloven § 97, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5.
• De henviste også til kravet om god advokatskik i Retsplejeloven § 126 og princippet om "fair trial" og "appearance-princippet" under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, som kræver, at anklageren ikke alene er upartisk, men også fremstår som sådan.

Aktuelt kontorfællesskab med advokat Allan Philip

• Advokat Samuelsson havde kontorfællesskab med advokat Allan Philip.
• Advokat Allan Philips firma, Philip & Partnere, repræsenterede Consortium Immobilier de France (CIF), som havde anlagt sag mod Tiltalte under konkurs og anmeldt store krav i Accumulator Invest A/S' betalingsstandsning.
• CIF var et datterselskab af Accumulator Invest, som havde aktiemajoriteten i selskabet.
• Forsvarerne mente, at dette kontorfællesskab indebar en risiko for, at advokat Samuelsson ikke fuldt ud kunne leve op til objektivitetskravet i Retsplejeloven § 96, stk. 2.

Anklagemyndighedens påstand og begrundelse

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at advokat Samuelsson ikke skulle anses for inhabil. Deres argumenter var:

• Habilitetsspørgsmålet skulle alene afgøres efter Retsplejeloven § 97, jf. Forvaltningsloven kapitel 2. Spørgsmål om god advokatskik henhørte under Advokatnævnet.
• Advokat John Petersens bistand til Tiltalte var kortvarig (marts-april 1992), og der var forløbet 7 år siden.
• Advokat Samuelsson befandt sig i New York fra marts til juni 1992 og havde ingen kontakt med kontoret i København i den periode.
• Advokat Samuelsson var ikke længere interessent i Lett & Co.
• Kontorfællesskabet med advokat Allan Philip medførte ikke inhabilitet, da advokat Philips opgaver primært var for CIF.

Landsretten afgjorde, at det rejste habilitetsspørgsmål skulle afgøres efter Retsplejeloven § 97, jf. Forvaltningsloven kapitel 2. Spørgsmål om god advokatskik henhører under Advokatnævnet, jf. Retsplejeloven kapitel 15 b.

Retten anerkendte, at det forhold, at anklager og forsvarer tidligere har været interessenter i samme advokatfirma, som udgangspunkt kan vække tvivl om upartiskhed, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5. Dog fandt landsretten under de konkrete omstændigheder, herunder:

• Karakteren og det begrænsede omfang af advokat John Petersens bistand til tiltalte.
• Det lange tidsrum, der var forløbet siden bistanden blev ydet.
• Oplysninger om advokat Morten Samuelssons ophold i USA i den relevante periode.
• Hans udtrædelse af interessentskabet.
• Hans funktion under ankesagens behandling.

At der ikke bestod nogen risiko for, at advokat Samuelsson som anklager ville blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 2. Der blev heller ikke fundet grundlag for at antage, at tiltalte ville blive udsat for en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6.

Vedrørende kontorfællesskabet med advokatfirmaet Philip & Partnere fandt landsretten, at der ikke var godtgjort omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om advokat Samuelssons upartiskhed.

Forsvarernes indsigelse mod, at advokat Morten Samuelsson virker som anklagemyndighedens repræsentant under ankesagen, blev derfor ikke taget til følge.