Sag om erstatningskrav for afværgeforanstaltninger efter forurening af grundvand

Sagen omhandler Herlev Kommunes krav om erstatning for udgifter til undersøgelser og afværgeforanstaltninger i forbindelse med en jord- og grundvandsforurening på en ejendom i Herlev. Forureningen stammede fra en fabrikationsvirksomhed, der anvendte klorerede opløsningsmidler til affedtning af metalemner.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagsøgte 1 erhvervede ejendommen i 1951 og drev en fabrikationsvirksomhed, der fremstillede stålreoler. I forbindelse med affedtning af reolerne blev der anvendt klorerede opløsningsmidler som triklorethylen og triklorethan. Ejendommen ligger i et vandindvindingsområde af stor betydning for Københavns Vandforsyning.

Tilsynsbesøg og Påbud

• I november 1987 foretog Herlev Kommune og Københavns Amt tilsynsbesøg, hvor det blev konstateret, at kemikalier blev håndteret på en uforsvarlig måde, herunder opbevaring af tromler udendørs og spild ved omhældning.
• I maj 1988 påbød Herlev Kommune virksomheden at kortlægge forureningens udbredelse og udarbejde forslag til afværgeforanstaltninger i medfør af den dagældende Miljøbeskyttelsesloven § 44.
• Miljøstyrelsen stadfæstede påbuddet i december 1989, dog med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven § 52.

Manglende Efterlevelse og Politisag

• Da virksomheden ikke efterkom påbuddet, anmodede Herlev Kommune i juni 1990 politiet om at foretage en undersøgelse. Dette førte til, at Sagsøgte 1 blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.
• Tiltale blev dog undladt i juni 1992, da Miljøstyrelsen fandt det tvivlsomt, om den tidligere Miljøbeskyttelsesloven § 52 indeholdt den fornødne hjemmel til påbuddet.
• Ejendommen blev tinglyst som affaldsdepot i marts 1992.

Nye Påbud og Selvhjælpshandling

• I oktober 1992 meddelte Herlev Kommune et nyt påbud om kortlægning af forureningen i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 41, stk. 1 og Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1.
• Sagsøgte 1 blev i marts 1994 idømt en bøde på 5.000 kr. for ikke at have efterkommet dette påbud i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, nr. 2.
• På grund af den manglende efterlevelse og den konstaterede trussel mod grundvandet besluttede Herlev Kommune i juni 1994 at udføre afværgeforanstaltningerne som selvhjælpshandling i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 70.
• Afværgeprojektet, der omfattede opgravning af forurenet jord og oppumpning af grundvand, blev udført i juli-august 1994.

Forureningens Omfang og Karakter

• Undersøgelser viste høje koncentrationer af triklorethylen og andre klorerede opløsningsmidler i jord og grundvand, herunder i det primære grundvandsmagasin.
• Skønsmændene vurderede, at forureningen primært skyldtes spild ved håndtering af kemikalier på ejendommen og udgjorde en trussel mod det primære grundvandsreservoir, som er en potentiel drikkevandsressource.
• Forureningen vurderes hovedsageligt at stamme fra tiden før 1980.

Kommunens Krav

Herlev Kommune krævede Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 dømt til at betale 3.137.408,07 kr. for afholdte udgifter til kortlægning og afværgeforanstaltninger, samt fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse af afværgeprojektet. Beløbet dækkede udgifter til undersøgelser (778.251,98 kr.) og selve afværgeprojektet (2.359.156,09 kr.).

Sagsøgtes Indsigelser

• Sagsøgte 1 bestred erstatningsansvaret og anførte, at forureningen var sket før den nuværende lovgivning trådte i kraft, og at virksomheden havde drevet sin virksomhed i overensstemmelse med datidens praksis.
• Sagsøgte 1 gjorde gældende, at kommunens påbud var ulovlige, og at selvhjælpshandlingerne var unødvendige, for omfattende og for dyre.
• Sagsøgte 2 påstod frifindelse med den begrundelse, at virksomheden først blev etableret på ejendommen i 1993 og aldrig havde drevet fabrikationsvirksomhed på stedet.

Østre Landsret dømte Sagsøgte 1 til at betale Herlev Kommune 3.086.158,07 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 14. juli 1995, samt 260.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsøgte 2 blev frifundet, da der ikke var ført bevis for dennes ansvar. Retten fandt, at Herlev Kommunes beslutning om at udføre kortlægning og afværgeforanstaltninger som selvhjælpshandling var berettiget og inden for kommunens skøn, idet forureningen udgjorde en væsentlig trussel mod grundvandet, og Sagsøgte 1's handlinger var ulovlige og af ikke-underordnet betydning. Kravet om godtgørelse af advokatomkostninger på 51.250 kr. blev dog afvist.