Sag om ejerskifteforsikring: Værdiforringelse af tag og selvrisiko

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en skade på taget samt opkrævning af en selvrisiko på 30.000 kr.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte en utæthed i taget.
• Selskabet anerkendte efterfølgende, at taget skulle udskiftes.
• Selskabet vurderede, at taget var værdiforringet med 80 % på grund af slid og ælde og ville derfor kun dække 20 % af udgiften til udskiftning.
• Selskabet fastholdt en selvrisiko på 30.000 kr.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at hun aldrig havde klaget over et nedslidt tag, men alene over utæthed.
• Klageren henviste til, at tilstandsrapporten ikke nævnte noget om, at taget var nedslidt.
• Klageren mente, at selvrisikoen burde være 10.000 kr. pr. enkeltskade, som hun angiveligt var blevet oplyst af selskabets medarbejder.
• Klageren anførte, at erstatningen skulle baseres på et nyt tilbud, når nævnet havde behandlet sagen.

Selskabets argumenter

• Selskabet henviste til, at taget var nedslidt og værdiforringet med 80 %.
• Selskabet henviste til, at tilstandsrapporten ikke omfattede sædvanligt slid og bygningernes normale vedligeholdelsestilstand.
• Selskabet fastholdt, at selvrisikoen var 30.000 kr., som fremgik af policen og accepten af forsikringstilbuddet.

Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage afskrivning for værdiforringelse af taget, da det var i dårlig stand på skadetidspunktet. Erstatningen skulle beregnes ud fra priserne på skadetidspunktet, og nævnet kunne ikke pålægge selskabet at basere erstatningen på et nyt tilbud.

Nævnet bemærkede, at policen angav en maksimal selvrisiko på 30.000 kr. i hele forsikringsperioden, mens forsikringsbetingelserne angav en selvrisiko på 10.000 kr. pr. dækningsberettigende skade, medmindre andet fremgik af policen. Nævnet fandt, at policens angivelse af selvrisiko pr. skade burde have været klarere. Da klageren havde valgt et billigere tilbud med en højere selvrisiko kort før, fandt nævnet, at klageren burde have indset, at det billigste tilbud var baseret på den høje selvrisiko. Da det ikke var godtgjort, at klageren var lovet en lavere selvrisiko, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.