Landsrettens dom i sag om Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger

Denne sag omhandler en tvist mellem Lønmodtagernes Garantifond (LG) og en tidligere sagsøger (Appelindstævnte) vedrørende dækning af sagsomkostninger i en civil sag mod Appelindstævntes tidligere arbejdsgiver, Virksomhed IVS, som senere gik konkurs. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Retten i Hillerød.

Sagens Baggrund

Appelindstævntes oprindelige krav mod Virksomhed IVS bestod af:

• Nettoløn: 9.924 kr.
• Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis: 7.500 kr.

Det samlede krav udgjorde 17.424 kr., hvoraf nettolønnen udgjorde ca. 57 %. Der blev afsagt udeblivelsesdom i sagen mod arbejdsgiveren den 9. april 2019, hvorved Appelindstævntes krav i sin helhed blev taget til følge.

Parternes Enighed og Uenighed

For landsretten var parterne enige om, at kun kravet vedrørende nettoløn var fortrinsstillet i medfør af Konkursloven § 95, mens godtgørelseskravet var et simpelt krav i medfør af Konkursloven § 97.

Den primære tvist for landsretten drejede sig om, hvordan sagsomkostningerne skulle beregnes og dækkes af LG, især i sager hvor lønmodtagerens krav delvist er fortrinsstillet og delvist simpelt. En yderligere uenighed vedrørte dækningen af kæremålsomkostninger.

Lønmodtagernes Garantifonds Anbringender

LG gjorde overordnet gældende, at de alene har hjemmel til at dække sagsomkostninger som fortrinsstillede i medfør af Konkursloven § 95, forudsat at omkostningerne har været nødvendige og rimelige. LG argumenterede for, at i sager med både fortrinsstillede og ikke-fortrinsstillede krav, skal sagsomkostningerne dækkes forholdsmæssigt. LG mente, at de allerede havde foretaget en sådan forholdsmæssig dækning og derfor skulle frifindes.

LG's praksis, som tager udgangspunkt i en aftale fra 1982 med Advokatrådet og senere ændringer fra 2004, foreskriver, at sagsomkostninger dækkes forholdsmæssigt, hvis det underliggende krav kun delvist er dækningsberettiget. For udeblivelsesdomme var der et dækningsloft på 3.000 kr. plus moms og retsafgift.

LG anførte desuden, at en selvstændig dækning af sagsomkostninger, uden hensyntagen til den forholdsmæssige fordeling, ville være urimelig over for konkursboets øvrige kreditorer og ville tilsidesætte konkursordenen. LG bestred også, at der var hjemmel til at dække kæremålsomkostninger, da disse ikke direkte vedrørte de materielle krav, der var omfattet af LG's garanti.

Appelindstævntes Anbringender

Appelindstævnte påstod stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært betaling af et mindre beløb. Appelindstævnte argumenterede for, at kæremålene var nødvendige for at dokumentere og opnå dækning for rimelige sagsomkostninger, især da LG havde afvist at vurdere eller dække de oprindelige krav. Det blev henvist til Retsplejeloven § 260, stk. 5 om sagsøgers ret til dækning af omkostninger til repræsentation ved kæremål, og Retsplejeloven § 312, stk. 3 om rettens mulighed for at undlade at pålægge den tabende part udgifter ved særlige grunde. Appelindstævnte mente, at manglende dækning af kæremålsomkostninger ville pålægge lønmodtageren en økonomisk risiko for fejlbehandling, som ikke skyldtes lønmodtageren selv.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at parterne var enige om, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) i henhold til Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, jf. stk. 2, alene er forpligtet til at dække sagsomkostninger, der relaterer sig til krav, som kan dækkes af garantien. Dette indebærer, at LG ikke er forpligtet til at dække sagsomkostninger vedrørende krav om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Beregning af Sagsomkostninger

Landsretten fastslog, at en forholdsmæssig beregning af de tilkendte sagsomkostninger, baseret på størrelsen af de pådømte krav, er den mest korrekte fordelingsmetode. Denne metode er i overensstemmelse med Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1 og stk. 2, samt Konkursloven § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2. Retten lagde vægt på, at anvendelse af de vejledende takster for advokatbistand i civile sager ville føre til en skæv og vanskeligt beregnelig fordeling.

På baggrund heraf skulle LG alene betale 1.595 kr. af de 2.800 kr. i sagsomkostninger, som byretten havde tilkendt Appelindstævnte til dækning af advokatudgifter.

Dækning af Kæremålsomkostninger

Landsretten vurderede, at de kæremålsomkostninger, der var fastsat ved Højesterets kendelse af 28. maj 2020, ikke er omfattet af Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, jf. stk. 2. Dette skyldes, at kæremålene ikke direkte vedrørte det materielle krav, som er omfattet af lovens garanti.

Endelig Dom

Da Lønmodtagernes Garantifond allerede havde udbetalt beløb til dækning af retsafgiften på 500 kr. og de 1.595 kr. i sagsomkostninger, blev Garantifonden frifundet.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale 36.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Lønmodtagernes Garantifond inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a. Af beløbet udgør 35.000 kr. udgifter til advokatbistand inkl. moms og 1.000 kr. til retsafgift.