Afslag på bistandstillæg til førtidspensionist med afasi

K, en borger med følger efter en blodprop i venstre hjernehalvdel, oplevede lettere foreståelsesproblemer, svære sproglige vanskeligheder, følelsesmæssig ustabilitet, hurtig træthed samt svært ved at prioritere og planlægge. Selvom K kunne færdes på egen hånd og klare personlige fornødenheder, havde hun et betydeligt behov for hjælp til opgaver, der krævede verbal kommunikation, såsom at besvare breve og foretage telefonopkald. En psykolog vurderede, at K havde et permanent behov for hjælp til praktiske gøremål, der krævede kommunikation med andre.

Inden overgang til forskud på førtidspension modtog K tilskud til en støtteperson tre timer ugentligt under bistandsloven. Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte K højeste førtidspension, men fandt hende ikke berettiget til bistandstillæg, da K's invaliditet ikke skønnedes at medføre et tilstrækkeligt omfattende behov for personlig bistand.

Kommunen klagede på K's vegne og anførte, at K selv mente sig ude af stand til at klare den daglige tilværelse uden bistand, og at bistandsbehovet ikke kunne dækkes af sagsbehandler eller hjemmehjælper.

Ankestyrelsen tiltrådte Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse og fandt, at K ikke var berettiget til bistandstillæg. Begrundelsen var, at K's invaliditet ikke skønnedes at medføre et fortsat behov for personlig bistand af andre, som opfyldte betingelserne for bistandstillæg efter Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 1.

Ankestyrelsen henledte dog opmærksomheden på muligheden for, at K kunne opnå personligt tillæg til førtidspension efter bestemmelserne i Gammelførtidspensionloven § 17.