Dom for groft uforsvarlig behandling af dyr under transport: Chaufførs straf bortfalder, bøde til transportfirma nedsættes

Sagen omhandler en anklage mod chauffør T1 og transportfirmaet T2 ApS for groft uforsvarlig behandling af et slagtesvin under transport. Anklagemyndigheden påstod bødestraf for begge tiltalte, som nægtede sig skyldige.

Anklagepunkter

• T1 (chauffør): Anklaget for overtrædelse af Dyreværnsloven § 28, stk. 2 (senere Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2) og Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (transportforordningen). Han havde den 13. september 2018 transporteret et slagtesvin med et stort navlebrok og slidsår, selvom grisen ikke var transportegnet. Dette udsatte dyret for groft uforsvarlig behandling og undlod at beskytte det mod smerte og lidelse.
• T2 ApS (transportfirma): Anklaget for at være ansvarlig for den samme overtrædelse, da chauffør T1 var ansat i selskabet. Anklagen var ligeledes baseret på Dyreværnsloven § 28, stk. 2 (senere Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2) og transportforordningen.

Sagens Oplysninger

En patologisk erklæring fra Københavns Universitet beskrev grisens tilstand: en udposning på bugvæggen (navlebrok) med en størrelse på ca. 8x14 cm, et flænset sår på ca. 4x2,5 cm, en byld og et hæmatom. Såret var dækket af nydannet bindevæv og vurderedes at være mindst 1-2 uger gammelt. Indvendigt var tyndtarmen adhæret til broksækken, og der var tegn på kronisk bughindebetændelse.

Det Veterinære Sundhedsråd udtalte, at grisens tilstand var tydelig og let erkendelig. Rådet fandt, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen havde været udsat for høj grad af smerte og lidelse, og at det var blevet udsat for groft uforsvarlig behandling. Rådet konkluderede også, at svin med navlebrok og komplikationer som sårdannelser eller påvirket almentilstand ikke er egnede til transport, og at transporten havde udsat dyret for yderligere smerte og lidelse.

Embedsdyrlæge V1 forklarede, at brokket var 16 cm stort og under alle omstændigheder skulle have været transporteret adskilt. Hun bemærkede, at mørk farvning på et brok indikerer behov for nærmere undersøgelse for sår. T1 forklarede, at han brugte ca. 25-30 sekunder på at undersøge grisen og vurderede den transportegnet, men bemærkede ikke såret. T2 ApS's repræsentant forklarede om interne retningslinjer for transportegnethed og løbende dialog med chaufførerne.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyld for både chauffør T1 og transportfirmaet T2 ApS. Retten fandt, at grisen ikke var transportegnet på grund af et stort navlebrok og et sår, og at T1 burde have konstateret dette. T1's argument om, at han ikke var det rette ansvarssubjekt som "keeper" under Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (transportforordningen), blev afvist, da han overtrådte forordningens artikel 3, litra b, som er strafbar i henhold til Bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1.

Straffastsættelse

• T1 (chauffør): Straffen bortfaldt i henhold til Straffeloven § 83, 2. pkt.. Dette skyldtes en praksisændring i Fødevarestyrelsens vejledning, der trådte i kraft den 1. oktober 2020, og som Landsretten fandt udgjorde særlige omstændigheder.
• T2 ApS (transportfirma): Bøden blev fastsat til 50.000 kr. som en tillægsstraf i medfør af Straffeloven § 89. Landsretten lagde vægt på, at T2 ApS tidligere var straffet adskillige gange for lignende overtrædelser af Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2 og transportreglerne. På grund af de gentagne og systematiske overtrædelser anvendte retten princippet om absolut kumulation ved straffastsættelsen.