Østre Landsret skærper straf og konfiskerer varebil ved 12. gangs spirituskørsel og 15. gangs kørsel i frakendelsestiden

Sagen omhandler en anke fra Anklagemyndigheden vedrørende en dom afsagt af Hillerød Ret den 21. december 2010. Tiltalte var dømt for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, herunder konfiskation af et køretøj, mens tiltalte påstod frifindelse i det ikke-erkendte omfang, formildelse og stadfæstelse af spørgsmålet om konfiskation.

Sagens Forløb og Baggrund

Anklagemyndighedens Anke

Anklagemyndigheden ankede Hillerød Rets dom med påstand om skærpelse af straffen og konfiskation af køretøjet, med henvisning til Færdselsloven § 133a og Straffeloven § 77a.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han ikke kunne huske, hvornår han sidst havde kørt den pågældende bil, men at det var flere år siden. Han havde tidligere kørt uden at spørge om lov. Ved den aktuelle hændelse kørte han, fordi hans daværende kæreste, V1, havde drukket og risikerede at miste sit kørekort. Han og V1 havde motorcyklen, da han lærte hende at kende, og de brugte den efter, at hans bil var blevet konfiskeret. Han bekræftede, at han tidligere var dømt mange gange for spirituskørsel i sin tidligere kærestes biler.

Vidneforklaringer

• V1's forklaring: V1 forklarede, at hun kørte motorcyklen med styrthjelm på, og at tiltalte havde sin egen styrthjelm med. De kørte begge i sort motorcykeltøj. Efter 50-100 meter ramte forhjulet en sten, motorcyklen stejlede, og de faldt af. Hun afviste politibetjentens forklaring om at have genkendt hende på hendes hestehale. Hun ønskede ikke, at tiltalte kørte hendes bil, da han havde fået frataget kørekortet. Ved en tidligere kørsel i februar 2009 kørte hun kun med for at stoppe tiltalte, men han kørte alligevel af sted.
• Politibetjent V4's forklaring: Politibetjenten forklarede, at de blev opmærksomme på motorcyklen, da den gassede op. Hun var ikke i tvivl om, hvem der sad forrest, da kvinden (V1) faldt af bagved. Hun kunne ikke huske tøjet, men mente ikke, at mandens jakke var magen til kvindens.

Dokumentation af Vidneforklaringer

De i byretten afgivne forklaringer fra vidnerne V2 og V3 blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Enighed om Forholdenes Art

Anklagemyndigheden og forsvareren var enige om, at der var tale om to tilfælde af 12. gangs spirituskørsel og 15. gangs kørsel i frakendelsestiden, begge med en promille på over 2.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at tiltalte var skyldig i henhold til anklageskriftet, baseret på den fremlagte bevisførelse.

Forholdenes Karakter

Der var tale om to tilfælde af spirituskørsel, som udgjorde tiltaltes 12. og 15. gang med kørsel i frakendelsestiden. I begge tilfælde var promillen over 2.

Strafudmåling

Under hensyn til sagens omstændigheder, herunder at forhold 3 blev begået kort tid efter forhold 1, blev straffen forhøjet til fængsel i 8 måneder.

Vurdering af Vidneforklaringer og Konfiskation

• Troværdighed af V1's forklaring: Landsretten tilsidesatte V1's forklaring om, at tiltalte tog bilen uden at spørge, og at hun alene fulgte med for at stoppe ham, som utroværdig. Dette skyldtes tiltaltes egen forklaring om, at de begge havde drukket, og at han kørte, da han ikke havde et kørekort at miste.
• Gentagen overladelse af køretøj: To måneder efter det første forhold overlod V1 igen sit motorkøretøj (en motorcykel) til tiltalte, selvom hun vidste, at han var stærkt spirituspåvirket. Tiltaltes promille ved denne kørsel var 3,1.
• Konfiskation: På baggrund af tiltaltes mange tidligere domme for spirituskørsel og frygten for, at han fortsat ville anvende sin kærestes motorkøretøjer i spirituspåvirket tilstand, blev konfiskation af varebilen fundet påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. Straffeloven § 77a.

Dommens Stadfæstelse

Byrettens dom blev i øvrigt stadfæstet, herunder bestemmelsen om frakendelse af førerretten.

Sagsomkostninger

Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.