Topdanmark Forsikring A/S – Afvisning af retshjælpsdækning i sag om rådgiveransvar

Klageren havde en retshjælpsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at yde retshjælpsdækning i forbindelse med en sag om rådgiveransvar mod klagerens advokat. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren kunne have forelagt tvisten som en adfærdsklage for Advokatnævnet.

Det er oplyst, at advokat C i 1997 bistod klageren i forbindelse med en retssag vedrørende tilslutningsafgift. Advokaten rådede klageren til ikke at inddrage kommunen, da det ville være for dyrt. Klageren tabte sagen i byretten, og advokaten frarådede efterfølgende klageren at anke dommen.

Klageren ankede dommen, som blev stadfæstet i Vestre Landsret. Klageren gjorde gældende, at selskabet var pligtigt at dække omkostninger til en retssag mod advokat C, da Advokatnævnet ikke har kompetence til at afgøre sagen om hans erstatningskrav mod advokaten. Klageren anførte, at det ville være urimeligt, hvis Advokatnævnet i sager om advokatansvar skulle anses for at være et klagenævn, der på forhånd skal klages til som en forudsætning for efterfølgende at kunne få retshjælpsdækning.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren kunne have indbragt en adfærdsklage for Advokatnævnet, som har mulighed for og kompetence til at vurdere, om advokaten har pådraget sig et ansvar for fejlagtig/mangelfuld rådgivning. Selskabet henviste til retshjælpsforsikringsbetingelsernes § 7 om klagenævn og anførte, at der ikke stilles krav om, at et klagenævn er godkendt. Selskabet anførte endvidere, at vilkårenes punkt 5, stk. 1 om rimelighed ikke var opfyldt, da tvisten ikke var søgt løst i mindelighed forud for udtagelse af stævning.

Nævnets flertal bestemte, at Topdanmark Forsikring A/S ikke kunne afslå retshjælpsdækning med den begrundelse, at klageren skulle have indbragt sagen for Advokatnævnet. Selskabet skulle tage stilling til, om klageren opfyldte de øvrige betingelser for at få retshjælpsdækning.

Begrundelse for afgørelsen:

• Flertallet fandt, at det ikke kunne forventes, at Advokatnævnet ville tage stilling til en rådgivning af den karakter, der var tale om i sagen. Rådgivningen baserede sig på en konkret vurdering af juridisk og økonomisk karakter på baggrund af sagens faktiske omstændigheder, og ikke på ukendskab til retsregler eller lignende.
• Nævnet tog ikke stilling til, om selskabet af andre grunde kunne afslå at yde retshjælpsdækning, herunder hvorvidt klageren havde rimelig grund til at føre proces.