Klage over gebyr på livrenteudbetaling - Danica Pension

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over, at Danica Pension opkræver et gebyr på 48 kr. månedligt pr. livrenteforsikring. Klageren har to livrenter i selskabet, som begge er påbegyndt udbetaling i juni 2003.

Sagens omstændigheder:

• Selskabet oplyste i april 2003, at der ville blive fratrukket et gebyr på højst 48 kr. om måneden til dækning af omkostninger, hvilket ville blive fratrukket i bonus.
• Klageren udtrykte utilfredshed med gebyret og foreslog alternative udbetalingsformer for at reducere administrationsomkostningerne.
• Selskabet fastholdt, at gebyret var berettiget i henhold til det til Finanstilsynet anmeldte bonusregulativ, og at gebyret dækker administrationsomkostninger, skattetræk, indberetning til myndighederne og information til kunderne.
• Finanstilsynet har oplyst, at de påser, at selskabernes bonusregulativer og bonussatser er betryggende og rimelige, jf. Lov om finansiel virksomhed § 21.

Parternes argumenter:

• Klageren anførte, at gebyret ikke var omtalt ved tegningen af forsikringen og ikke fremgår af den skriftlige aftale. Klageren mente, at gebyret var urimeligt højt i forhold til den service, selskabet leverede, og foreslog alternative udbetalingsformer.
• Selskabet henviste til, at gebyret fremgår af Danicas bonusregulativ og er anmeldt til Finanstilsynet. Selskabet anførte, at gebyret ikke kun dækker transaktionsomkostninger, men også stigende krav til administration.

Ankenævnet traf en afgørelse med stemmeflertal, hvor selskabet, Danica Pension, skal anerkende, at det ikke er berettiget til at opkræve det omhandlede gebyr.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnets flertal fandt, at gebyret ikke kunne fastsættes med hjemmel i bonusregulativet, da det forbedrede selskabets omkostningsresultat og øgede selskabets omkostningsindtægter.
• Da gebyret ikke havde hjemmel i forsikringsaftalen, og en sædvane for et sådant gebyr ikke var dokumenteret, fandt flertallet, at selskabet ikke var berettiget til at fastsætte gebyret.
• Nævnets mindretal var uenig og mente, at gebyret havde fornøden hjemmel baseret på selskabets anførsler, og fandt intet grundlag for at kritisere selskabets beregning af et risikotillæg af beløbet.