Afvisning af dækning for død hund under parring: Spørgsmål om ansvar og erstatning

Klageren havde en familieforsikring med ansvarsdækning hos Nykredit Østifterne Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække en skade, hvor en hanhund døde. Hanhunden befandt sig hos klageren for at parre sig med klagerens hunhund mod betaling svarende til prisen for en hvalp. Hanhunden undslap fra stalden, blev påkørt af en bil og døde.

Nykredit Østifterne Forsikring A/S afviste dækning, da de ikke mente, at klageren var ansvarlig for hundens død. De oplyste desuden, at skadelidtes egen familieforsikring hos "Thisted Amt" G/S havde udbetalt erstatning, hvorfor deres erstatningspligt var bortfaldet i henhold til Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1.

Klageren oplyste, at skadelidtes forsikringsselskab havde udbetalt erstatning, men at kravet ikke var fuldt dækket.

"Thisted Amt" G/S oplyste til nævnet, at de havde udbetalt 15.200 kr. i erstatning, svarende til 2 % af forsikringssummen, hvilket var den maksimale dækning for husdyr.

Nykredit Østifterne Forsikring A/S henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgik, at ansvar for skade forvoldt på lånte eller lejede genstande eller dyr ikke var dækket, medmindre genstanden efter sin art var omfattet af indboforsikringen, og skaden skete inden for de første 30 dage af låne- eller lejeperioden.

Nævnet fandt, at klagen ikke kunne tages til følge.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå et traditionelt lån, da ejeren af hanhunden skulle modtage vederlag for parringen, og klageren derfor ikke var objektivt ansvarlig for hundens død. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge klageren et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Derfor var der intet grundlag for at pålægge selskabet at udbetale erstatning i henhold til ansvarsforsikringen. Nævnet bemærkede desuden, at et sådant ansvar ville bortfalde i det omfang, skadelidte havde modtaget erstatning fra sin egen forsikring, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1.

Nævnet kunne heller ikke pålægge selskabet at yde erstatning i henhold til dækningstilsagnet vedrørende færdselsskade, da familieforsikringens tingskadedækning kun vedrører egne genstande og genstande, som sikrede bærer risiko for, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Endelig kunne der heller ikke ydes dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 17.4.11, da klageren ikke var ansvarlig for skaden.