Bankmand nægtet erstatning for 475 dages varetægtsfængsling på grund af egen skyld

Sagen omhandler en anke fra Anklagemyndigheden mod en erstatningssøgende, der havde fået tilkendt erstatning af Københavns Byret for uberettiget varetægtsfængsling. Den erstatningssøgende, en tidligere bankansat, var frihedsberøvet i alt 475 dage.

Baggrund for Varetægtsfængslingen

Den erstatningssøgende forklarede, at hans kontakt med en person, benævnt "Person 3", primært skyldtes hans interesse i at få adgang til prostituerede, som Person 3 skaffede gratis. Han havde tidligere hjulpet Person 3 med at opnå en kassekredit på 50.000 kr. til køb af en netcafé og undersøgte mulighederne for yderligere kredit til Person 3.

Låneaktiviteter og Mistanke

• Formidling af lån: Person 3 forsøgte at finde personer, der kunne optage lån på 30.000-40.000 kr. i stedet for Person 3 selv. Den erstatningssøgende hævdede, at han ikke spurgte ind til Person 3's projekt, da hans interesse udelukkende var de prostituerede.
• Kundebehandling: Han bad om årsopgørelser og lønsedler fra de kunder, Person 3 skaffede, men afviste 90% af ansøgningerne. Han vidste, at Person 3 ville modtage en del af de udbetalte lånebeløb.
• Kommunikation: Samtaler om "det der" eller "broderi i Serbien" refererede ifølge den erstatningssøgende til de prostituerede. Han benægtede at have skaffet falske lønsedler, men indrømmede at have talt med Person 3 om muligheden for at udfærdige dem. Møder med Person 3 fandt sted uden for banken, og de brugte private telefoner for at undgå, at kolleger hørte om de prostituerede.

Tidligere Forhold og Personlig Situation

Den erstatningssøgende havde ca. et år før anholdelsen haft en samtale med sin chef om transaktioner på sin konto i forbindelse med hjælp til en læge, hvilket bankens revision havde undersøgt og fundet i orden. En "dårlig sag", som hans chef omtalte, vedrørte den kassekredit, han medvirkede til, at Person 3 fik tre år tidligere, og havde intet med den aktuelle sag at gøre.

Efter varetægtsfængslingen var den erstatningssøgende arbejdsløs og sygemeldt. Han havde påbegyndt en finansøkonomuddannelse, men kunne ikke færdiggøre den på grund af sagen. Han havde modtaget psykologhjælp og var i gang med revalidering. Han oplevede vanskeligheder med at finde arbejde på grund af sin fængselshistorik.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Østre Landsret fandt, at den erstatningssøgende havde handlet på en måde, der var "særdeles usædvanlig og mistankepådragende" for en bankmand. Retten vurderede, at hans adfærd i forbindelse med låneaktiviteterne forud for anholdelsen gav tilstrækkelig anledning til både anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling. På denne baggrund blev erstatningskravet nægtet i henhold til Retsplejeloven § 1018a, stk. 3.

Væsentlige Overvejelser

Landsretten lagde vægt på følgende forhold:

• Långivning til ukreditværdige: Den erstatningssøgende sørgede for lån til personer uden kreditværdighed, velvidende at en stor del af lånebeløbene ikke ville tilfalde låntagerne, men Person 3.
• Falske lønsedler: Han opfordrede til, at der blev procederet falske lønsedler, og talte med Person 3 herom.
• Kommunikationsmønster: Indholdet af telefonsamtaler med Person 3, der blev ført med et indforstået sprogbrug, ofte på private mobiltelefoner, samt møder uden for bankens lokaler, understøttede mistanken.

Afgørelse

Landsretten konkluderede, at erstatning i det hele skulle nægtes, uanset længden af varetægtsfængslingen, henset til graden af den erstatningssøgendes egen skyld og sagens karakter.

• Anklagemyndigheden blev frifundet for det rejste erstatningskrav.
• Den erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger for både byret og landsret.