Tilbagebetaling af forudbetalt pension efter dødsfald ved boudlæg til efterlevende ægtefælle

En pensionist afgik ved døden den 27. april 2000, efter at pensionen for maj måned var indgået på afdødes konto og ikke kunne tilbageføres. Den efterlevende ægtefælle, som afdøde havde samlevet med, fik boet udlagt i medfør af Dødsboskifteloven § 18.

Ifølge Dødsboskifteloven § 19, stk. 2 hæfter den, der har fået boet udlagt efter § 18, ikke for afdødes gæld, men er alene forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling.

Kommunen krævede med henvisning til Pensionsloven § 33, stk. 6 pensionen for maj måned tilbagebetalt af afdødes ægtefælle. Det sociale nævn fandt, at kommunen havde hjemmel til at kræve den udbetalte pension tilbage. Nævnet begrundede afgørelsen med, at retten til pension ophører dagen efter pensionistens dødsfald (Pensionsloven § 33, stk. 3), og at for meget udbetalt pension skal tilbagebetales af pensionistens ægtefælle, jf. dog Pensionsloven § 7, hvorefter det for meget udbetalte for dødsmåneden ikke skal tilbagebetales.

I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at der ikke var taget højde for, at den efterlevende ægtefælle havde fået boet udlagt efter Dødsboskifteloven § 18. Der var desuden stor tvivl om fortolkningen af Pensionsloven § 33, stk. 3-7 om tilbagebetalingspligten som følge af ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af disse regler sammenholdt med Dødsboskifteloven § 18 og § 19, stk. 2.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at selvom kommunen efter Pensionsloven § 33, stk. 6 havde et tilbagebetalingskrav på for meget udbetalt pension for maj måned, kunne dette tilbagebetalingskrav ikke gøres gældende, når boet var udlagt til den efterlevende ægtefælle i medfør af Dødsboskifteloven § 18.

Hele ordlyden af Pensionsloven § 33, stk. 6 skal forstås med forbehold for dødsboskiftelovens regler. Tilbagebetalingskravet kunne derfor ikke gøres gældende, hvis dødsboet var udlagt i medfør af Dødsboskifteloven § 18, uanset om udlægget skete til en samlevende eller ikke-samlevende ægtefælle.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Dødsboskifteloven § 19, stk. 2 er en generel regel. Den fastslår, at en person, der efter Dødsboskifteloven § 18 har fået et dødsbo udlagt for begravelsesomkostningerne, ikke hæfter for afdødes gæld, men alene bliver forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Denne regel gælder også i tilfælde, hvor kommunen efter Pensionsloven § 33 har et tilbagebetalingskrav på for meget udbetalt pension.