Kapitaliseret méngodtgørelse skal holdes udenfor ved vurdering af personligt tillæg

En førtidspensionist spurgte sin kommune, om en kapitaliseret ménerstatning ville blive medregnet som formue ved vurdering af personligt tillæg. Kommunen oplyste, at de betragtede ménerstatningen som likvid formue og ikke vurderede dens oprindelse, men udelukkende dens størrelse i forhold til berettigelse til personligt tillæg. De mente, at ansøgeren ikke var berettiget ud fra de generelle regler, men kunne søge til et særligt formål.

Ansøgeren ankede afgørelsen og henviste til, at méngodtgørelse i andre love, som Aktivloven, er fritaget som indtægt og formue. Det sociale nævn var enig med kommunen i, at der ikke var hjemmel i Pensionsloven til at bortse fra méngodtgørelsen ved vurdering af personligt tillæg. Nævnet bemærkede, at selvom Aktivloven indeholder en sådan hjemmel, kunne den ikke anvendes analogt uden lovhjemmel i Pensionsloven.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at likvid formue i form af kapitaliseret méngodtgørelse skulle holdes uden for den samlede økonomiske vurdering ved tildeling af personligt tillæg efter Pensionsloven § 17, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at godtgørelse for varigt mén ikke ydes til dækning af økonomiske behov, men som kompensation for de ulemper i den personlige livsførelse, som en skade har medført. Det ville derfor være i strid med godtgørelsens formål, hvis den indgik i vurderingen af pensionistens økonomiske behov.

Ankestyrelsen fandt, at selvom Pensionsloven ikke udtrykkeligt undtager méngodtgørelse fra den økonomiske vurdering, gør de samme hensyn sig gældende som ved ret til kontanthjælp efter Aktivloven.