Varmetillæg - beregning af el-udgifter inkl. energiafgifter

En folkepensionist, der boede i en el-opvarmet bolig med to personer, ansøgte om varmetillæg. Ansøgerens personlige tillægsprocent var 100. Kommunen afslog ansøgningen fra 1. oktober 1999, da de vurderede, at varmeudgiften var lavere end egenbetalingen. Ved beregningen havde kommunen udeladt energiafgifter (CO2-afgift, SO2-afgift, elafgift) samt faste udgifter til abonnement og effekt. De fratrak desuden 2.100 kr. for husholdningsel, hvilket resulterede i en gennemsnitlig varmeudgift på 3.875 kr.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og henviste til tidligere praksis (SM P-10-99). Nævnet fastholdt, at kun den 'rene' udgift til køb af varme skulle medregnes, og at faste udgifter og abonnementsudgifter ikke var omfattet. Da egenbetalingen for ægtepar i 1999 var 4.650 kr., oversteg den den beregnede varmeudgift.

Landsforeningen Ældre Sagen klagede til Ankestyrelsen og argumenterede for, at energiafgifter skulle indgå i beregningsgrundlaget for varmetillæg, da de er en integreret del af el-udgiften. Ankestyrelsen indhentede oplysninger fra el-selskabet og Told- og Skattestyrelsen, som bekræftede, at disse afgifter er en uundgåelig del af el-prisen og tilsvarende findes for andre energiformer.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at energiafgifter (el-afgift, CO2-afgift og SO2-afgift) skal medregnes i beregningsgrundlaget for varmetillæg efter Pensionsloven § 17, stk. 2.

Begrundelse for afgørelsen

• Ankestyrelsen vurderede, at energiafgifterne er en integreret og uundgåelig del af udgiften til køb af el (prisen pr. kWh) og derfor ikke kan udskilles fra beregningsgrundlaget.
• Det blev lagt vægt på, at afgifterne er pålagt el-forbruget, og at forbrugeren ikke kan undgå at betale dem. Desuden er andre energiformer pålagt tilsvarende afgifter.
• Udgiften til