Afgørelse om ret til højeste førtidspension

En borger, født i 1955 med en baggrund som syerske og mejeriarbejder, blev sygemeldt i 1998 efter et ulykkestilfælde, der medførte brud på nakkehvirvler og efterfølgende operation. Hun oplevede kroniske smerter, nedsat kraft i armen, samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Kommunen og det sociale nævn tilkendte hende mellemste førtidspension, men afslog ansøgningen om højeste førtidspension.

Kommunen havde tilbudt borgeren hjælp til at udnytte sin resterhvervsevne i et skånejob, og borgeren forventede at kunne klare op til 2 timers skånearbejde dagligt. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare kravene til belysning af resterhvervsevne i relation til højeste førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens og det sociale nævns afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til højeste førtidspension efter Pensionsloven § 14, stk. 1. Ankestyrelsen fandt, at borgerens erhvervsevne ikke var nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.

Betingelser for højeste førtidspension

For at opnå højeste førtidspension er det en betingelse, at:

• Erhvervsevnen er helt eller næsten helt bortfaldet.
• Enhver revalideringsmulighed er udelukket.

Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var tilstrækkeligt grundlag for højeste pension, at der ikke kunne anvises et konkret arbejde, eller at det ikke havde været muligt at etablere arbejdsprøvning. Ved vurderingen af resterhvervsevnen indgår en lægelig vurdering af helbredstilstandens indvirkning på den fysiske og psykiske funktionsdygtighed, samt denne funktionsdygtigheds indvirkning på erhvervsevnen.

Baseret på de helbredsmæssige og sociale oplysninger samt borgerens funktionsniveau, herunder evnen til at klare lette huslige opgaver og gå kortere distancer, vurderede Ankestyrelsen, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.