Bistandstillæg til stærkt svagsynet person med retinitis pigmentosa

En mand, der som 13-årig i 1972 fik diagnosticeret den arvelige nethindesygdom retinitis pigmentosa, søgte om bistandstillæg på grund af stærk svagsynethed. Hans syn blev løbende undersøgt, og i 1999 havde han centralt kikkertsyn med perifer synsfeltrest. En undersøgelse i 2000 viste yderligere indskrænkning af synsfeltet.

Ved en undersøgelse i november 2003 på Statens Øjenklinik blev det konstateret, at synsfelterne var voldsomt indskrænkede og synsfunktionen blivende nedsat. Det blev vurderet, at den afgørende ændring i synsfeltet var sket i perioden fra 5. januar 1999 til 5. oktober 2000.

Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare hans ret til bistandstillæg.

Ankestyrelsen afgjorde, at manden havde ret til bistandstillæg fra 1. november 2000.

Principiel vurdering af bistandstillæg

Ankestyrelsen fastslog, at der er en formodning for ret til bistandstillæg efter Pensionsloven § 16, stk. 1 og Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 1, når ansøgeren har en synsnedsættelse til 1/60 eller kikkertsyn med et synsfelt på under 10 grader. Det er ikke en yderligere betingelse, at der foreligger dokumentation for behov for stadig personlig bistand til daglige gøremål.

Dog kan denne formodning fraviges i særlige tilfælde, hvor ansøgeren på trods af synsnedsættelsen i det væsentlige er selvhjulpen og ikke har det forudsatte behov for bistand fra seende.

Ankestyrelsen lagde vægt på speciallægeerklæringen fra Statens Øjenklinik, som beskrev retinitis pigmentosa som en sygdom med et lunefuldt forløb, hvor forværring ofte sker over kortere tidsrum efter længere perioder med stabilitet. På baggrund heraf blev synsfeltstabet anset for at være registreret i perioden mellem 5. januar 1999 og 5. oktober 2000.