Afgørelse om førtidspension og sagsbehandlingstid

Sagen omhandlede en mand, der i april 2006 anmodede om førtidspension efter at have været sygemeldt siden 2003 med middelsvær depression. Efter lægeerklæringer og en arbejdsprøvning i september-oktober 2006 påbegyndte Kommunen sagen om førtidspension den 29. maj 2007 og tilkendte pension fra den 1. september 2007. Kommunen begrundede dette med, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter afgørelse, dog senest 3 måneder efter sagens påbegyndelse.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Kommunens afgørelse og anså sagen for overgået til behandling efter førtidspensionsreglerne i november 2006. Nævnet fandt, at manden havde ret til pension fra 1. marts 2007, da det i november 2006 var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres, jævnfør Pensionsloven § 18. Nævnet kritiserede Kommunen for først at foretage den endelige samlede vurdering i ressourceprofilen i maj 2007.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og ønskede en principiel stillingtagen til, om en færdigudarbejdet ressourceprofil var nødvendig for at påbegynde en sag om førtidspension efter Pensionsloven § 18. De henviste til, at den krævede faglige forklaring i Pensionsloven § 19 primært fremkom ved udarbejdelse af ressourceprofilen. Kommunen ønskede også en stillingtagen til, om sagsbehandlingstiden havde været så langvarig, at afgørelsen var ugyldig, og henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse P-20-06.

Manden havde ikke ret til at få udbetalt pension tidligere end fra den 1. september 2007. Dette betød, at Kommunen var berettiget til først at påbegynde sag om førtidspension den 29. maj 2007.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Udvalget lagde vægt på, at Kommunens behandling af pensionssagen ikke havde været så uforholdsmæssig langvarig, at det kunne sidestilles med et afslag på et tidligere tidspunkt. Der er ingen frister i Pensionsloven for kommunens sagsbehandlingstid ved indhentelse af oplysninger eller ved påbegyndelse af pensionssag, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Det følger alene af kravene om god forvaltningsskik, at sagen skal behandles inden for rimelig tid. En forsinkelse medfører normalt ikke ugyldighed, medmindre sagsbehandlingstiden er uforholdsmæssig lang, således at det kan sidestilles med et afslag.

Udvalget bemærkede, at det ikke på tidspunktet for afslutningserklæringen fra arbejdsprøvningen den 21. november 2006 var helt åbenbart, at der skulle påbegyndes pensionssag. Dette skyldtes blandt andet, at ansøgers primære helbredsmæssige problem var af psykisk karakter, og den psykiatriske speciallægeerklæring på daværende tidspunkt var af 15. august 2005. Kommunen indhentede yderligere helbredsmæssige vurderinger frem til april 2007 og ajourførte ressourceprofilen i maj 2007.

Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension efter Pensionsloven §§ 18, 19 og 20 skal udarbejdes efter gældende regler. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene i Pensionsloven § 19, stk. 1, skal de nødvendige oplysninger indhentes.

Udvalgets afgørelse medførte dog ikke, at manden skulle tilbagebetale pension, som allerede var udbetalt på baggrund af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.