Højesteretsdom om erstatning efter ransagning - Egen skyld og objektivt ansvar

Sagen omhandler et erstatningskrav fra en borger, Erstatningssøgende, mod Anklagemyndigheden for skader opstået under en politiransagning af hans lejlighed. Sagen har været behandlet i Retten i Aarhus og Vestre Landsret, før den blev anket til Højesteret.

Baggrund for Sagen

Ransagningens Forløb

Den 11. juni 2013 foretog politiet en ransagning af Erstatningssøgendes lejlighed. Ransagningen skete på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Under ransagningen løftede en politiassistent et jernrør for at undersøge det for euforiserende stoffer. En del af røret faldt ned på gulvet, hvilket forårsagede et hak i gulvet. Politiet fandt intet af relevans under ransagningen, og sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer blev efterfølgende opgivet.

Forudgående Hændelser

Forud for ransagningen af Erstatningssøgendes lejlighed havde politiet ransaget hans moders lejlighed, hvor Erstatningssøgende var til stede. Her fandt politiet en pose med ca. 25 gram hvidt pulver og 9 stk. nandrolon ampuller. Erstatningssøgende oplyste til politiet, at ampullerne var hans, og at det hvide pulver "var hans amfetamin – hvis det altså var amfetamin". Han blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om visse dopingmidler. Sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer blev senere opgivet, da det viste sig, at pulveret ikke var amfetamin. Erstatningssøgende blev dog senere idømt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af lov om dopingmidler.

Parternes Anbringender

Erstatningssøgendes Anbringender

Erstatningssøgende frafaldt sit synspunkt om, at politiassistenten havde handlet culpøst, og spørgsmålet om erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 h var derfor ikke længere aktuelt. Han anførte derimod, at Anklagemyndigheden var erstatningsansvarlig efter Retsplejeloven § 1018 b. Han argumenterede for, at ansvarsgrundlaget var objektivt, og at han derfor havde krav på erstatning for den økonomiske skade, der opstod under ransagningen, selvom skaden var hændelig. Det afgørende var, at politiet ikke fandt noget af betydning under ransagningen og efterfølgende måtte opgive sigtelsen. Han mente ikke, at hans udtalelser under ransagningen af moderens lejlighed kunne føre til, at han selv havde givet anledning til ransagningen af sin lejlighed, og der var derfor ikke grundlag for at nedsætte eller nægte erstatning på grund af egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018 b, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden anførte, at erstatningsansvar i medfør af Retsplejeloven § 1018 b alene dækker skade, som er en direkte følge af et straffeprocessuelt indgreb som f.eks. en ransagning. Dette omfatter skader, der skyldes politiets handlinger som led i ransagningen, og som politiet har fundet nødvendige af hensyn til formålet (f.eks. en opbrudt dør). Derimod mente Anklagemyndigheden, at skader som følge af uheld, der opstår under ransagning, ikke er dækket af det objektive erstatningsansvar, men af den almindelige culparegel, jf. Retsplejeloven § 1018 h. Hændelige skader giver derfor ikke grundlag for et erstatningskrav. Anklagemyndigheden påstod desuden, at Erstatningssøgende under alle omstændigheder var afskåret fra erstatning på grund af egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018 b, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, da han selv havde givet anledning til ransagningen af sin lejlighed som følge af sin mistankepådragende adfærd under politiets forudgående ransagning af moderens lejlighed.

Højesterets Afgørelse

Hovedspørgsmål

Højesterets hovedspørgsmål var, om det objektive erstatningsansvar efter Retsplejeloven § 1018 b omfatter Erstatningssøgendes tab som følge af skaden på gulvet under ransagningen.

Begrundelse for Objektivt Ansvar

Undersøgelsen af jernrøret, der førte til skaden, skete som led i søgning efter euforiserende stoffer og var en del af politiets arbejdsopgave i forbindelse med ransagningen. Skaden, der opstod ved, at en del af jernrøret faldt ned på gulvet, måtte derfor anses for at være en direkte følge af selve det straffeprocessuelle indgreb (ransagningen). Dette gælder, selvom skaden ikke var en tilsigtet følge af politiets handling. Højesteret fastslog, at tabet som udgangspunkt var omfattet af det objektive ansvar i Retsplejeloven § 1018 b, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.

Begrundelse for Egen Skyld

Det følger af Retsplejeloven § 1018 b, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis den sigtede selv har givet anledning til indgrebet. Højesteret fandt, at Erstatningssøgende selv havde givet anledning til ransagningen af sin lejlighed. Dette skyldtes hans mistankepådragende adfærd og udtalelser under politiets forudgående ransagning af moderens lejlighed, hvor han erkendte ejerskab til dopingmidler og en pose med hvidt pulver, som han mente var amfetamin. Selvom sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer senere blev opgivet, da pulveret ikke var amfetamin, og han kun blev idømt en bøde for dopingmidler, var hans adfærd den direkte årsag til ransagningen af hans egen lejlighed. På denne baggrund var han afskåret fra at kræve erstatning for den hændelige skade på gulvet.

Domskonklusion

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, hvilket betød, at Anklagemyndigheden blev frifundet for Erstatningssøgendes påstand.

Omkostninger

• Statskassen skal betale sagens omkostninger for Landsretten.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
• Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for Byretten.