Afvisning af dækning for bortkommet tilbagebetalingsbevis efter brandskade - Forældelse efter Forsikringsaftaleloven
Dato
26. juni 2003
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Familie
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Nordeuropa
Dokument
Lovreferencer
Klageren havde en Familiens Basisforsikring II i Forsikrings-Aktieselskabet Nordeuropa og klagede over selskabets afvisning af at dække et tilbagebetalingsbevis efter en brand i 1997.
Sagens omstændigheder:
- Klagerens ejendom og indbo brændte ned i november 1997, herunder et tilbagebetalingsbevis på 26.000 kr. fra T. ApS vedrørende køb af tv-videoudstyr.
- Klageren anmeldte brandskaden til forsikringsselskabet, og der blev udbetalt erstatning for indbo.
- Der var drøftelser om tilbagebetalingsbeviset under sagsbehandlingen.
- Klageren forsøgte at få udbetalt beviset fra T. ApS, men fik afslag.
- Forsikringsselskabet afviste at udbetale erstatning for beviset, da erstatning for de til beviset knyttede effekter var udbetalt.
- Klageren kontaktede igen selskabet i 2002, da andre med beviser havde fået udbetalt beløbene.
Parternes argumenter:
- Klageren: Ønskede erstatning for tilbagebetalingsbeviset, da alle andre havde fået udbetalt beløbene i 2002. Klageren anførte, at taksator havde sagt, at udbetaling ville afvente, om pengene kom til udbetaling fra T. i 2002.
- Forsikringsselskabet: Afviste kravet med henvisning til, at der ikke var tale om et direkte tab på skadestidspunktet, at der ikke tidligere var givet betalingstilsagn, og at kravet var forældet efter Forsikringsaftaleloven § 29. Selskabet anførte, at klageren var bekendt med kravet i august 1998.
Nævnet fandt, at forsikringsselskabet ved skrivelsen af 17/8 1998 havde tilkendegivet, at sagen ansås for afsluttet, da de effekter, som værdibeviset vedrørte, var erstattet. Selskabet afviste dermed klart at ville erstatte yderligere vedrørende dette. Yderligere erstatningskrav i forbindelse med brandskaden for værdien af beviset dengang, måtte herefter anses for forældet senest ved udgangen af 2000, idet klageren ikke inden dette tidspunkt havde foretaget et retsligt skridt i form af stævning eller indgivelse af klage til Ankenævnet for Forsikring eller havde opnået selskabets accept af, at forældelse ikke ville blive gjort gældende, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. Allerede som følge heraf kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet nu havde afvist at udbetale yderligere erstatning.
Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.
Lignende afgørelser