Afgørelse om forældremyndighed og bopæl efter samlivsophævelse

Sagen omhandler en tvist mellem en far (sagsøger) og en mor (sagsøgte) vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fællesbørn, født i 2001 og 2004. Parterne boede sammen fra 2000 til 2005 og har fælles forældremyndighed. Børnene har siden samlivsophævelsen boet hos moderen.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren krævede principalt, at begge børn skulle have bopæl hos ham. Subsidiært, hvis børnene fortsat skulle bo hos moderen, nedlagde han påstand om:

• Samvær hver anden weekend i ulige uger.
• Afhentning af børnene i institution fredag eftermiddag og aflevering på sagsøgtes bopæl søndag mellem kl. 16.00 og 18.00.
• At sagsøgte skulle betale halvdelen af udgifterne til transport i forbindelse med samvær.

Sagsøgerens advokat argumenterede for, at den fælles forældremyndighed skulle bevares, da der ikke var tilstrækkeligt konfliktniveau til at ophæve den. Det blev anført, at børnene ville opnå større tryghed og stabilitet ved at bo hos faderen, især da moderen angiveligt havde psykiske problemer, og det ældste barn havde haft betydeligt fravær fra skolen. Sagsøgerens stramme økonomi blev fremhævet som grundlag for, at moderen burde bidrage til transportudgifterne.

Sagsøgtes påstande

Sagsøgte nedlagde selvstændig påstand om, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at forældremyndigheden alene skulle tillægges hende. Subsidiært, hvis den fælles forældremyndighed fortsatte, nedlagde hun påstand om:

• At børnene fortsat skulle bo hos hende.
• At sagsøgeren skulle have samvær som anført i hans påstand, men at han selv skulle afholde alle transportomkostninger.
• Mest subsidiært, hvis børnene skulle bo hos sagsøgeren, nedlagde hun påstand om samvær i samme omfang som faderen nu har, men i lige uger, og at sagsøgeren skulle betale halvdelen af transportudgifterne.

Sagsøgtes advokat anførte, at det var upraktisk at have sagsøgeren, der boede langt væk, med i alle beslutninger. Det blev fremhævet, at børnene følelsesmæssigt var tættere knyttet til moderen, og at hun altid havde haft dem boende hos sig. Det blev desuden argumenteret, at det ville være urimeligt, at moderen skulle bidrage til transportudgifterne, da det var sagsøgerens flytning, der havde medført de høje omkostninger.

Sagens forløb

Sagen blev indbragt for retten af Statsforvaltningen Syddanmark den 22. juli 2008. Der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse af en psykolog, som afgav erklæring den 6. januar 2009. Retten indhentede udtalelser fra skolen vedrørende det ældste barn. Parterne afgav forklaringer i retsmøder den 16. september 2008 og 24. marts 2009.

Retten afsagde dom den 31. marts 2009 med følgende resultat:

Forældremyndighed

Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. Forældreansvarsloven § 11, 2. punktum. Parterne skal derfor fortsat have fælles forældremyndighed over børnene.

Bopæl

Retten lagde til grund, at børnene er stærkt knyttede til begge forældre, men at det ville være en stor overgang for dem at flytte fra moderen, som de altid har boet hos. Det blev vurderet, at begge forældre er egnede til at tage vare på børnene, dog med behov for støtte og vejledning for det ældste barn. Børnene skal derfor fortsat have bopæl hos moderen.

Samvær

Sagsøgeren skal have samvær med børnene hver anden weekend i ulige uger. Afhentning skal ske i institution fredag eftermiddag, og aflevering på sagsøgtes bopæl søndag mellem kl. 16.00 og 18.00. Parterne skal selv aftale ferier og helligdage og kan i tilfælde af uenighed henvende sig til Statsforvaltningen.

Transportudgifter

Retten fandt ikke grundlag for at lade sagsøgte bære nogen del af udgifterne til transport i forbindelse med samværet, da det var sagsøgerens flytning, der havde medført de høje omkostninger. Sagsøgeren afholder derfor alle udgifter til at hente og bringe børnene.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.