Kendelse om dommers habilitet i sag BS 18C-5416/2012

Baggrund for Sagen

Sagen omhandler en tvist mellem A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950 (sagsøger) og to sagsøgte parter: en advokat og et advokatfirma. Sagen blev behandlet i et ikke-offentligt retsmøde den 20. marts 2014 i Københavns Byret.

Sagsøgtes Anmodning om Dommerens Inhabilitet

Sagsøgte fremlagde en skrivelse dateret 18. marts 2014, hvori dommeren blev anmodet om at bekræfte, at han ville vige sit sæde. Anmodningen var baseret på to udsagn, som sagsøgte hævdede, at dommeren var fremkommet med under et forberedende retsmøde den 7. februar 2014. Sagsøgtes anmodning henviste til Retsplejeloven § 61, som omhandler dommeres inhabilitet.

Dommerens Tidligere Korrespondance

Forud for dette havde dommeren den 19. februar 2014 svaret på en skrivelse fra sagsøgte dateret 14. februar 2014. I dette svar havde dommeren udtalt sig om forventede udgifter i forbindelse med en eventuel adcitation og sit kendskab til en sag benævnt "Helsingør sagen", som alene baserede sig på en dom af 30. januar 2014.

Dommerens Afgørelse om Inhabilitet

Retten afsagde en kendelse vedrørende sagsøgtes anmodning om, at dommeren skulle vige sit sæde på grund af inhabilitet.

Dommerens Begrundelse

Dommeren henviste til en tidligere skrivelse af 19. februar 2014, som var et svar på sagsøgtes skrivelse af 14. februar 2014. I denne skrivelse havde dommeren udtalt, at:

• Der efter hans opfattelse ikke var andre forventelige udgifter i forbindelse med en eventuel adcitation end de almindeligt kendte udgifter.
• Han ikke havde yderligere kendskab til jus og faktum i "Helsingør sagen" udover det, der fremgik af dommen af 30. januar 2014 (bilag 50).

Uanset om de udsagn, sagsøgte refererede fra det forberedende retsmøde den 7. februar 2014, blev lagt til grund, fandt dommeren ikke, at der kunne rejses tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, jf. Retsplejeloven § 61.

Kendelse

Det blev bestemt, at dommeren ikke skulle vige sit sæde. Sagen blev fortsat udsat i henhold til retsbogen af 7. februar 2014.