Dom om forlængelse af forældelsesfrist for bødestraf efter ændring af Straffeloven

Sagen omhandler en tvist mellem en privatperson (Sagsøger) og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, vedrørende forældelsesfristen for en bødestraf.

Sagens Baggrund

Sagsøger blev den 28. november 2001 ved Retten i Herning idømt 10 dages betinget fængsel og en bøde på 850.000 kr. for overtrædelser af levnedsmiddel-, afgifts- og toldlovgivningen. Bøden var primært relateret til overtrædelse af lov om afgift af konsumis (825.000 kr.) og levnedsmiddellovgivningen. Dommen blev ikke anket, og bøden blev ikke betalt. Sagsøger forklarede, at han af sin forsvarer og to andre advokater var blevet oplyst, at dommen ville være forældet efter 5 år, hvilket ville betyde forældelse den 28. november 2006.

Tvistens Kerne

Den 1. august 2007 foretog Skat, Inddrivelsescentret, en modregning i Sagsøgers overskydende skat på 6 kr. med henvisning til den ubetalte bøde. Sagsøger klagede over modregningen og gjorde gældende, at gælden var forældet. Tvistens centrale spørgsmål var, hvorvidt forældelsesfristen for bødestraffe, der ikke var forældede pr. 1. juli 2005, blev forlænget som følge af en ændring af straffelovens forældelsesregler, der blev gennemført ved lov nr. 364 af 24. maj 2005. Denne lov ændrede blandt andet Straffeloven § 97 a, så forældelsesfristen for bødestraffe over 10.000 kr. blev forlænget fra 5 år til 10 år med ikrafttræden den 1. juli 2005.

Parternes Påstande og Argumenter

Sagsøgers Påstand og Argumentation

Sagsøger nedlagde påstand om, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skulle anerkende, at hans gæld fra dommen af 28. november 2001 blev forældet 5 år efter dommens afsigelse, altså den 28. november 2006.

Sagsøger argumenterede for, at:

• Der som udgangspunkt ikke gyldigt kan lovgives med tilbagevirkende kraft, især ikke inden for strafferetten.
• En forlængelse af forældelsesfristen i denne sag er ensbetydende med en skærpelse af straffen med tilbagevirkende kraft, hvilket strider imod Straffeloven § 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7.
• Lovteksten i ændringsloven til Straffeloven § 97 a ikke direkte angiver tilbagevirkende kraft, men at dette kun fremgår af lovens forarbejder. Loven bør i tvivlstilfælde fortolkes til fordel for borgeren.
• Hvis han havde kendt til den forlængede forældelsesfrist, ville hans overvejelser vedrørende anke muligvis have været anderledes.

Justitsministeriets Påstand og Argumentation

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, nedlagde påstand om frifindelse.

Ministeriet argumenterede for, at:

• Forlængelse af forældelsesfristen for en bødestraf ikke er en strafskærpende bestemmelse med tilbagevirkende kraft, da det alene vedrører fristen for at kræve betaling af en allerede idømt bødestraf. Derfor finder Straffeloven § 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7 ikke anvendelse.
• Det klart fremgår af forarbejderne til ændringsloven fra 2005, at bestemmelserne trådte i kraft den 1. juli 2005 med virkning for bøder, der ikke var forældede pr. denne dato.
• Da Sagsøgers bøde på 850.000 kr. ikke var forældet pr. 1. juli 2005, blev forældelsesfristen forlænget til 10 år, og kravet var derfor ikke forældet den 1. august 2007.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten fandt, at Straffeloven § 97 a blev ændret ved lov nr. 364 af 24. maj 2005, så forældelsesfristen for bøder over 10.000 kr. blev forlænget fra 5 år til 10 år. Denne ændring trådte i kraft den 1. juli 2005, jf. Ændringsloven § 2, stk. 1.

Landsretten lagde vægt på, at:

• Forarbejderne til ændringsloven udtrykkeligt fastslog, at den ændrede forældelsesfrist skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor forældelse ikke var indtrådt ved lovens ikrafttræden.
• Der hverken i ændringslovens ordlyd eller forarbejder var holdepunkter for at antage, at der for bødestraffe over 10.000 kr., som ikke var forældede pr. 1. juli 2005, skulle gælde en anden forældelsesfrist end den forlængede.
• Den omstændighed, at det ikke udtrykkeligt var nævnt i lovteksten, at den ændrede forældelsesfrist finder anvendelse, hvis der ikke er indtrådt forældelse, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.
• En forlængelse af en forældelsesfrist for en bødestraf ikke er en strafskærpelse med tilbagevirkende kraft, og ændringsloven er derfor ikke i strid med Straffeloven § 3 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7.

Da Sagsøgers bøde på 850.000 kr. ikke var forældet den 1. juli 2005 (5-årsfristen ville udløbe den 28. november 2006), fandt den ændrede forældelsesfrist på 10 år anvendelse. Kravet var derfor ikke forældet den 1. august 2007, da modregningen blev foretaget.

Domskonklusion

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, blev frifundet for Sagsøgers anerkendelsespåstand.

Statskassen blev pålagt at betale sagsomkostninger til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, med 50.000 kr.