Landsretten stadfæster dom for våbenbesiddelse og udvisning

Sagens Baggrund og Forløb

Anklagemyndigheden tiltalte to personer, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, for overtrædelse af Straffeloven § 192 a ved besiddelse af skydevåben og ammunition, samt for andre forhold. Sagen omhandlede også spørgsmålet om anvendelse af Straffeloven § 81 a vedrørende banderelateret kriminalitet og udvisning af Tiltalte 2.

Anke og Påstande

Dommen fra Retten i Glostrup af 12. januar 2023 blev anket af begge parter:

• Tiltalte 2: Anmodede om frifindelse i forhold 1 og 4, delvis frifindelse i forhold 5, subsidiært formildelse af fængselsstraffen og frifindelse for udvisningspåstanden.
• Anklagemyndigheden: Påstod domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1, herunder for overtrædelse af Straffeloven § 81 a, skærpelse af fængselsstraffene og et indrejseforbud for bestandig for Tiltalte 2.
• Tiltalte 1: Påstod frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Hændelsesforløb

Sagen drejede sig om en episode, hvor Tiltalte 2 mistede herredømmet over en stjålet Audi A5 og påkørte et autoværn ved Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Dette skete i forbindelse med, at de tiltalte forsøgte at flygte fra politiet. Begge tiltalte var iført mørkt tøj, herunder sorte handsker og halsedisser, og medbragte ikke mobiltelefoner.

Fund af Våben og Bevisførelse

Under anholdelsen observerede politiet bevægelser i bilen. En pistol blev fundet på gulvet foran passagersædet, og en ombygget gas/signalpistol blev fundet på gulvet bag førersædet. Begge pistoler var funktionsdygtige og isat magasiner med skarp ammunition. En løs 9 mm patron og en plastikdunk med 4 liter brandbar væske blev også fundet.

De tiltalte forklarede, at de ikke kendte til våbnene og var på vej for at begå indbrud for at stjæle PH-lamper. Disse forklaringer blev af retten tilsidesat som utroværdige, især i lyset af flugtforsøget, bevægelserne i bilen og den fundne ammunition.

Spørgsmålet om Banderelateret Kriminalitet

Anklagemyndigheden påstod, at forholdet skulle henføres under Straffeloven § 81 a, som skærper straffen for kriminalitet begået med baggrund i eller egnet til at fremkalde konflikt mellem grupper af personer. Retten fandt dog, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at de tiltaltes besiddelse af pistolerne havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem "grupper af personer", herunder den af politiet benævnte "Gruppe X". Politiet kunne ikke tilstrækkeligt dokumentere, at "Gruppe X" havde en fast struktur, rollefordeling eller et fælles sigte, der opfyldte betingelserne for Straffeloven § 81 a.

Personlige Forhold

Tiltalte 1

Tiltalte 1 har under varetægtsfængslingen været stoffri og gennemført AMU-kurser. Han ønsker at arbejde som kok efter løsladelse. Han er tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og for vold.

Tiltalte 2

Tiltalte 2 har fælles forældremyndighed over et barn, som er dansk statsborger og bor hos sin mor. Tiltalte 2 har haft samvær med barnet og har en tæt relation til barnets mor. Han har tidligere besøgt Libanon.

Landsrettens Afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Landsretten fandt begge tiltalte skyldige i overtrædelse af Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. Våbenloven § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Retten lagde vægt på de tiltaltes flugtforsøg, bevægelser i bilen og fundet af funktionsdygtige pistoler med ammunition. Landsretten stadfæstede byrettens bevisresultat for forhold 4 og 5 for Tiltalte 2.

Anvendelse af Straffeloven § 81 a

Landsretten fandt, at betingelserne for anvendelse af Straffeloven § 81 a, stk. 1, ikke var opfyldt, da det ikke var bevist, at overtrædelsen havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem "grupper af personer" som defineret i loven. Forhold 1 blev derfor ikke henført under denne bestemmelse.

Strafudmåling

Landsretten stadfæstede de af byretten udmålte fængselsstraffe for begge tiltalte. For Tiltalte 1 blev straffen fastsat som en tillægsstraf efter Straffeloven § 89 i forhold til de efter gerningstidspunktet afsagte domme. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på karakteren og grovheden af forholdene, herunder besiddelse af to pistoler med ammunition på offentligt tilgængeligt sted, samt de tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet.

Udvisning

Landsretten tiltrådte, at Tiltalte 2 skulle udvises med et indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, og stk. 5, nr. 1. Dette skulle ske, medmindre det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Retten fandt udvisningen proportional, da der ikke bestod et sådant afhængighedsforhold mellem Tiltalte 2 og hans barn, at barnet ville blive nødt til at forlade EU-området. Indrejseforbuddet blev fastsat til 12 år.

Førerretsfrakendelse

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at Tiltalte 2 skulle frakendes førerretten ubetinget for en periode på ikke mindre end 3 år og 6 måneder.

Konklusion

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev stadfæstet. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for Tiltalte 1, mens Tiltalte 2 skal betale sine egne omkostninger.